fbpx
Taget på næsten fersk gerning: Stjal telefoner og tablets for 320.000 kroner
2020-10-08_at_12-52-50_Fujifilm_X-T4_DSCF6237x.jpg

Retten i Glostrup. Foto: Robert Hendel

En 28-årig marokkaner, som er sigtet for to indbrud, blev lørdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Her blev han varetægtsfængslet frem til 31. august. Arkivfoto: Robert Hendel
GLOSTRUP. En 28-årig mand fra Marokko blev fredag aften snuppet efter et indbrud i Elgiganten på Hovedvejen i Glostrup. Lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 31. august

En vaks borger forhindrede fredag aften, at en 28-årig marokkansk mand slap godt fra et indbrud hos Elgiganten i Glostrup.

Borgeren tilkaldte politiet, som var hurtigt fremme på stedet, og kort tid efter kunne de anholde den 28-årige, der gemte sig i en nærliggende have. Tyvekosterne fandt politiet i nærheden af mandens gemmested.

Lørdag blev den 28-årige marokkaner fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han erkendte tyveriet og blev varetægtsfængslet frem til den 31. august.

– Han er sigtet for to tilfælde af indbrud i Elgiganten i Glostrup den nat, hvor han blev anholdt, og så er han sigtet for et lignende indbrud i Elgiganten den 9. august i Køge, fortæller Peter Rask, der er anklager ved Københavns Vestegns Politi.

Værdien af tyvekosterne fra de to indbrud løber op i omkring 320.000 kroner, og består primært af dyre produkter fra Apple såsom computere, telefoner og tablets.

Manden, der nu er fængslet, er ifølge anklageren hverken kendt af politiet i forvejen eller har bopæl i Danmark.

– Hvordan han er kommet hertil, og hvor længe han har været her, skal vi prøve at finde ud af. Det har han ikke været så meddelsom omkring, siger Peter Rask.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top