fbpx
Svær lodtrækning
2021-05-24_at_19-59-02_Fujifilm_X-T4_DSCF1136x.jpg

Foto: Robert Hendel

De danske mestre fra Brøndby IF kommer på en svær opgave i kvalifikationen til Champions League. Foto: Robert Hendel
SPORT. Brøndby IF skal vinde over FC Red Bull Salzburg for at komme i Champions League

Mandag blev der trukket lod til play off runden til Champions League. Her var Brøndby IF som danske mestre med i bowlen. De trak de østrigske mestre fra FC Red Bull Salzburg, hvilket af de fleste blev betragtet som den sværest mulige lodtrækning.

FC Red Bull Salzburg har vundet de seneste otte østriske mesterskaber og har været i Champions League gruppespillet de seneste to sæsoner.

Klubbens historie er for mange fodboldfans en skrækhistorie. I 2005 blev den gamle klub SV Austria Salzburg købt af energidrik-koncernen Red Bull, der ændrede klubbens navn og farver til at matche energidrikken. Energidrik-koncernen har samtidig brugt så mange penge på spillere, at klubben har været dominerende i Østrig.

For halvandet år siden var der rygter om, at Red Bull også ville købe Brøndby IF. Det gav mange protester blandt klubbens fans, og rygterne blev hurtigt skudt ned af klubbens storaktionær Jan Bech Andersen.

Kampen om en plads i Champions League starter i Salzburg den 17. eller 18. august og slutter i Brøndby den 24. eller 25. august.

Vinderen af dobbeltopgøret kommer i Champions League-gruppespillet, mens taberen kommer i Europa League gruppespillet. Brøndby IF er dermed sikret sit først europæiske gruppespil siden det seneste mesterskab i 2005.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top