fbpx
Sensommerkoncert med The Antonelli Orchestra
Torsdag den 19. august afholder Vallensbæk Kommune sensommerkoncert ved gadekæret i Vallensbæk Landsby

Kom med, når Vallensbæk Kommune i samarbejde med Vallensbæk og Helligtrekongers Kirke afholder sensommerkoncert ved gadekæret i Vallensbæk Landsby torsdag den 19. august klokken 18.00 til 20.00.

Det er gratis, men alle skal have billet for at komme ind – også børn. Man kan maks. bestille fire billetter pr. person. Man booker billetter på Place2books hjemmeside.

The Antonelli Orchestra spiller en buket af kendte numre for enhver smag. Koncerten varer fra 18-19.30. Herefter afspilles der musik fra højttalerne. Man er velkommen til at blive siddende efter koncerten og hygge videre.

Der afholdes ikke pause undervejs i koncerten, men man kan som sædvanligt købe pølser i spejdernes bod eller drikkevarer i Lions’ bod.

Husk at klæde dig efter vejret, samt en klapstol eller et tæppe til at sidde på. Ved særlige behov kan man låne en klapstol ved arrangementet. Grundet corona-restriktioner er der ikke andre siddemuligheder såsom borde-bænke.

Alle personer over 15 år skal vise gyldigt coronapas, for at blive lukket ind på området.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top