fbpx
IT og teknologi skal være en del af den almindelig undervisning
UiU-projekt.jpg

Alle elever på Vallensbæks skoler har i forvejen en computer. Nu skal de bruges endnu mere.

Alle elever på Vallensbæks skoler har i forvejen en computer. Nu skal de bruges endnu mere.
Vallensbæk. På Vallensbæks tre folkeskoler skal et nyt projekt hjælpe læererne med at integrere IT og Maker Space som en del af den almindelig undervisning med udgangspunkt i lærernes årsplaner

På Vallensbæks skoler er der over de seneste år investeret massivt i nyt, moderne udstyr. Alle elever har fået en digital enhed. I de små klasser en iPad, i de større klasser en computer.

Derudover har alle tre skoler fået et såkaldt Maker Space, hvor der er programerbare robotter, 3D-printere, t-shirt-tryk og meget andet, hvor eleverne kan lade kreativiteten blomstre.

Ind til videre har eleverne lært at bruge maskinerne, de har leget og lært med robotterne og nogle klasser har brugt faciliteterne under særlige projekter, for eksempel om iværksætteri.

Nu er der endnu større abitioner med de digitale muligheder i Vallensbæk. Når sommerferien er slut, starter kommunen derfor et treårigt projekt på skolerne, der skal integrere IT og Maker Space bedre i den almindelige undervisning. Kan man for eksempel filme et eventyr med sin iPad eller bruge en 3D printer i matematik-undervisningen? Forhåbningen er, at brugen af ny teknologi både gør undervisningen bedre og motiverer eleverne.

Sammen med børnene

Projektet hedder Undervisning i undervisningen (UiU) og omfatter alle lærere og klasser på folkeskolerne. UiU betyder, at eleverne og lærerne uddannes i skoletiden og i deres almindelige skolehverdag på baggrund af de læseplaner og mål, som klasserne under alle omstændigheder skal igennem i løbet af et skoleår.

– Børnene har brug for kvalitetstid med deres lærere og pædagoger. Det skal respekteres, og derfor tager vi ikke lærere og pædagoger væk fra børnene, men vi er i stedet sammen med dem i undervisningen, hvor vi sammen udvikler brugen af stærke redskaber og metoder, der løfter undervisningen, forklarer Thomas Ankler, der er ansvarlig for projektet og er faglig leder i Vallensbæk Kommune.

Når lærerne har gennemført et forløb med brug af den nye teknologi bliver dokumentation for forløbet samlet i en en læringsplatform, som alle lærere har adgang til, også på tværs af skolerne. Den fungerer som et bibliotek, hvor lærerne og pædagogerne kan finde inspiration og tilpasse forløbene til deres egne klasser.

Projektet blev afprøvet inden sommerferien med tre små pilotprojekter på folkeskolerne, hvor de bl.a. arbejdede med et læseunderstøtningsprogram og med makerspaces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top