fbpx
Efter massiv klagestorm: Parkerer planer om Kravlegården
DSCF7222kr.jpg

Det er særligt beboerne i denne boligblok, som er bekymrede over kommunens forslag til en ny placering af værestedet Kravlegården. Foto: Robert Hendel

Det er særligt beboerne i denne boligblok, som er bekymrede over kommunens forslag til en ny placering af værestedet Kravlegården. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Onsdag skulle Kommunalbestyrelsen i Brøndby tage stilling til et forslag om en ny placering til værestedet Kravlegården. En lang række indsigelser fra beboere i området omkring den nye placering betyder imidlertid, at forslaget er røget tilbage til forvaltningen

Brugerne af værestedet Kravlegården skal væbne sig med yderligere tålmodighed.

Værestedets brugere har i lang tid ønsket svar på, hvor de i fremtiden kan opholde sig. Det blev især aktuelt, da det tidligere sted på Nygårds Plads nær jernbanen blev jævnet med jorden for at gøre plads til en ny dagligvarebutik på grunden.

Dermed har Kravlegårdens brugere efter 35 år ikke noget sted at opholde sig, og det mødte tidligere på året kritik fra nogle af de folk, der benytter værestedet. De mener, at kommunen har handlet langsomt, og det manglende opholdssted betyder, at folk nu samler sig på torve og pladser rundt omkring i Brøndbyøster – stik imod intentionen med Kravegården.

I juni behandlede Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune en mulig ny placering til Kravlegården på Nykær i Brøndbyøster. Den blev godkendt i kommunens økonomiudvalg i august, og det lå derfor i kortene, at forslaget til den nye placering ville blive vedtaget på mødet i Kommunalbestyrelsen den 18. august.

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.

Protester fra beboere

Den 4. august skrev Folkebladet om den kommende placering af Kravegården, og siden har kommunen modtaget adskillige indsigelser fra beboere i området.

De fleste af beboerne forstår godt behovet for et nyt værested, men de mener ikke, at den placering, som er foreslået af kommunen, er hensigtsmæssig. De mener, at den nye placering vil skabe utryghed i området.

Hvis vi holder fest og glemmer at orientere naboen, er der ikke noget at sige til, at naboerne brokker sig. Her skulle vi selvfølgelig have fortalt naboerne om planerne frem for at holde os til til rigide regler.

Per Jensen

– Det kan ikke være rigtigt at vi skal have alt det ballade over ved boligerne, så vi bliver forstyrret i nattesøvn, og vores børn ikke bare kan rende og lege, uden at man skal være utryg ved det, lyder det i en af de klager, som kommunen har modtaget, siden Folkebladet omtalte forslaget til en ny placering af Kravlegården.

Flere af beboerne frygter løse hunde, ballade og druk fra tidlig formiddag til langt ud på natten, som vil genere de folk, der bor i området.

– Vores erfaring er, at der høres høj musik udendørs og for åbne vinduer på alle tider af døgnet, skriver en beboer i en af de mange klager, som har ramt indbakken hos Brøndby Kommune.

Samtidig udtrykker beboerne i området stor bekymring over, at der angiveligt foregår omfattende handel med euforiserende stoffer i området omkring Kravlegården. Det er dog ikke det billede, som det lokale politi genkender.

– Det, vi ser mest, er det, vi kalder til eget forbrug. Selvfølgelig kan der være nogen, der udveksler lidt imellem hinanden, men det er ikke, fordi vi ser et salgssted med bander og andet, fortæller Søren Uhre, der er leder i lokalpolitiet og vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

Han mener ikke, at billedet har ændret sig væsentligt, siden stedet er blevet revet ned.

Forstår bekymringen

Lederen af lokalpolitiet afviser ikke, at der kan foregå ting, som hans betjente ikke er opmærksomme på. Derfor opfordrer han folk til at kontakte politiet, hvis de oplever noget mistænkeligt i området.

– Vi er afhængige af, at borgerne fortæller os, hvad der foregår, og så skal vi nok gøre alt, hvad vi kan, for at medvirke til at få skabt den tryghed, der kræves, siger Søren Uhre.

Billedet af organiseret salg af stoffer er dog heller ikke noget, som folkene omkring Kravlegården genkender.

– Jeg ved, at der bliver solgt noget hash i ny og næ, men der foregår ikke noget på stedet med stærkere sager som kokain, piller og sprøjter, fortæller Per Kleveland, der sidder i bestyrelsen for støtteforeningen Kravlegårdens Venner.

Det kan ikke være rigtigt at vi skal have alt det ballade over ved boligerne, så vi bliver forstyrret i nattesøvn, og vores børn ikke bare kan rende og lege, uden at man skal være utryg ved det.

Beboer i Nykær

Han forstår godt beboernes betænkeligheder ved at få Kravegården som nabo. For knap et år siden blev en 41-årig mand dømt for drabsforsøg, og den episode sidder stadigvæk i beboernes bevidsthed.

– Jeg er lige så chokeret over det, der skete dengang. Selv var jeg ikke til stede, da det foregik, men det forekommer mig så uvirkeligt, erkender Per Kleveland.

Han understreger dog, at den slags episoder langt fra er hverdagskost i Kravlegården, ligesom den 41-årige har fået en længere fængselsdom, og derfor ikke kommer der i de næste mange år.

Per Kleveland slår også fast, at det ikke er brugernes intention at genere naboerne. Tværtimod.

– Vi er ikke naboernes fjender, for vi skal være der i fællesskab, og vi ønsker ikke ballade, siger han.

Samtidig håber Per Kleveland at kunne indgå i en dialog med kommende naboer om, hvordan tingene kan fungere optimalt.

– Vi vil gå rigtig langt for at få enderne til at mødes og komme naboerne i møde, siger han.

Byggeriet af en ny dagligvarebutik på Nygårds Plads betyder, at kommunen skal finde en ny placering til Kravlegården. Foto: Robert Hendel

Magtesløse brugere

Per Kleveland erkender, at der har været en del udfordringer, siden siden skurvognen måtte lade livet. Den største har været at kontrollere, hvem der kommer på stedet.

– Stedet er helt åbent nu, så der kommer folk, som vi aldrig har set før. Det frustrerer de faste brugere, for i den gamle kravlegård kunne vi afvise folk, fordi vi havde en indhegning, men det kan vi bare ikke nu, forklarer han.

Ifølge Per Kleveland er det også en af årsagerne til, at folk oplever larm om natten.

– De faste brugere er der oftest midt på dagen, men larmen er der mest om aftenen. Der kommer nogle unge mennesker og fester. Det kan vi se på det affald, der ligger om morgenen, forklarer han.

Som det er nu, kan stedet ikke låses af, og derfor står brugerne af Kravlegården magtesløse tilbage.

– Vi kan ikke holde vagt. Man kan gå direkte ind, og det er et af de problemer, som vi håber at komme til livs, når vi får et nyt sted, siger Per Kleveland, der trods alt glæder sig over, at kommunen indtil videre ikke har opgivet planerne om at genetablere Kravlegården.

Forværret situation

Da Kravlegården for tre årtier siden blev etableret, var det for at give nogle af kommunens allermest udsatte borgere et sted at være. Samtidig var det med til at trække dem væk fra det offentlige rum, hvor de ofte kunne føle sig udstillet.

Det er derfor også i kommunens interesse at finde et egnet sted, så Kravlegården kan blive genetableret. Der er dog en række udfordringer forbundet med en kommende placering. Eksempelvis ønsker brugerne, at stedet er nemt at komme til, ligesom der skal være dagligvarebutikker i nærheden.

Udfordringerne forsvinder jo ikke, fordi værestedet Kravlegården forsvinder. De problemer, som brugerne har, vil jo stadigvæk være der. Det vil være naivt at tro andet.

Per Jensen

Per Kleveland håber, at der ikke går for lang tid, før der bliver fundet en løsning, for ellers frygter han for stedets og brugernes fremtid.

– Det kan tage lang tid at finde et nyt sted, og det kan betyde at værestedet går i opløsning. Det får den konsekvens, at folk står foran kilden eller Aldi, og det er der ingen, som ønsker, siger han.

Samtidig vil et nyt opholdssted give brugerne mulighed for at genoprette den orden, der var før.

– Situationen er blevet værre, fordi der kommer så mange fremmede folk fra andre kommune. Det gjorde de ikke førhen, da vi havde skurvognen. Der var Kravlegården for folk fra Brøndby, og det vil vi genre tilbage til, forklarer Per Kleveland, der nu må vente på, hvad kommunen kommer frem til.

Budskabet er feset ind

De mange indsigelser fra beboere, særligt i Nykær, har gjort stort indtryk på politikerne i Brøndby. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen i onsdags at lade forvaltningen se på sagen endnu engang for at få den ordentligt belyst.

Samtidig erkender politikerne, at det er gået lidt for stærkt, og at naboerne med rette kan føle sig overhørt i beslutningen, også selvom kommunen ikke behøvede at spørge dem først.

– Hvis vi holder fest og glemmer at orientere naboen, er der ikke noget at sige til, at naboerne brokker sig. Her skulle vi selvfølgelig have fortalt naboerne om planerne frem for at holde os til til rigide regler, indrømmer Per Jensen (S), der er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

Hvorfor naboerne ikke er hørt, kan der være mange forklaringer på, mener udvalgsformanden. Tidspresset kan dog have været en væsentlig faktor, fordi brugerne af Kravlegården i flere måneder har stået uden et opholdssted.

Det kan tage lang tid at finde et nyt sted, og det kan betyde at værestedet går i opløsning. Det får den konsekvens, at folk står foran kilden eller Aldi, og det er der ingen, som ønsker.

Per Kleveland

Det gør de stadigvæk ikke, og med onsdagens beslutning kommer sagen til at trække yderligere ud. For Per Jensen er det dog vigtigt, at løsningen bliver til gavn for alle.

– Har vi lavet fodfejl, er der ikke noget at komme efter, og så skal vi lave det om. Derfor lader vi det gå engang mere og erkender, at der skal vi være lidt skarpere i pennen næste gang, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune.

Han slår dog samtidig fast, at der skal findes en løsning, og gerne snarest muligt.

– Udfordringerne forsvinder jo ikke, fordi værestedet Kravlegården forsvinder. De problemer, som brugerne har, vil jo stadigvæk være der. Det vil være naivt at tro andet, siger Per Jensen og slår fast, at det er i sidste ende politikernes ansvar, at der bliver fundet en løsning på Kravlegårdens fremtid.

Her håber han, at de nærmeste naboer vil blive inddraget, når sagen endnu engang skal behandles.

– Der er en rød tråd i de indsigelser, vi har fået, så vi kan på godt, gammeldags dansk godt sige, at budskabet er feset ind, siger Per Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top