fbpx
Sydbank: Udsigt til dyrere boliger
Filialdirektoer_Christian_Jacobi_Sydbank.jpg

Christian Jacobi forventer aftagende pristigninger på boliger i de kommende år.

Christian Jacobi forventer aftagende pristigninger på boliger i de kommende år.
HELE OMRÅDET. Boligpriserne i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk vil stige både i år og næste år, forudser Sydbank i Glostrup

Sydbank har regnet på, hvor meget boligpriserne vil stige det kommende år. Mens stigningen i Glostrup i 2021 er på godt 325.00 kroner, aftager den i 2022 og bliver på 118.000 kroner. I 2019 var stigningen endnu højere med 360.000 kroner i forhold til året før.

I Vallensbæk stiger boligpriserne med 320.000 kroner i år, mens den i 2022 også her stiger mindre med 115.000 kroner.

Det samme mønster tegner sig for Brøndby, hvor stigningen er på 310.000 kroner i år, mens stigningen næste år bliver 113.000 kroner. Prisudviklingen på boliger i de tre kommuner holder derfor kadencen – om end stigningerne er reduceret i forhold til 2020 og vil være aftagende i 2022.

Alle tre kommuners husprisstigninger ligger generelt i år og næste år et godt stykke over niveauet på landsplan.

– Boligmarkedet er jo generelt ret spændende for tiden. Også på grund af den meget diskussion i medierne omkring en eventuel regulering eller ej. Her i de tre kommuner kan vi se, at der fortsat er tempo på ved hussalgene, siger filialdirektør i Sydbank i Glostrup, Christian Jacobi.
Han ser det som en positiv ting, at priserne stiger:

– At boligmarkedet fortsat stiger her i kommunerne, er en positiv udvikling – om end noget af stigningen jo allerede har fundet sted, fordi vi allerede er halvvejs inde i 2021. Men summa summarum, hvis man er så heldig at have købt bolig, kan man fortsætte med at smile – også resten af året og ind i 2022, siger Christian Jacobi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top