fbpx
Sundhedshusets udvidelse er færdig
Indvielse-af-sundhedshuset-12.jpg

Henrik Rasmussen kunne tirsdag klippe den røde snor til Sundhedshuset.

Henrik Rasmussen kunne tirsdag klippe den røde snor til Sundhedshuset.
Vallensbæk. Sundhedshuset i Vallensbæk Nord er blevet ombygget, renoveret og udvidet, så der nu er plads til endnu en læge og bedre genoptræning

Tirsdag i sidste uge var den røde løber var rullet ud, champagneglassene var fundet frem og den gyldne saks lå klar til at klippe snoren, da det nye udvidede Sundhedshus i Vallensbæk Nord blev indviet.

Indvielsen var lidt forsinket i forhold til den oprindelig tidsplan, der forventede en indvielse i efteråret 2020.

Sundheds- og Ældreministeriet havde bevilget 2.080.000 kroner til udvidelsen, og Vallensbæk Kommune finansierede selv 520.000 kroner. Heraf er der afsat 100.000 kroner til indkøb af laboratorieudstyr. Det endelig anlægsregnskab er dog ikke afsluttet endnu.

Udvidelsen består af en ny og større træningssal på 60 kvadratmeter med egen indgang, som selvtænere kan bruge.

De eksisterende lokaler er samtidig blevet renoveret, så der er plads til endnu en læge i sundhedshuset, samtidig med der er lavet en ny reception.

– Sundhedshuset skal være et sted, hvor vi kan holde os sunde og raske og forebygge de skavanker, der kommer med alderen. På sigt er det drømmen at vi kan få en ekstra læge til Vallensbæk. Vi holder alle døre åbne for muligheder, som kan skabe ekstra tryghed og sundhed i Vallensbæk, sagde borgmester Henrik Rasmussen i sin tale ved indvielsen.

Velkomstdrinks blev som en del af sundhedstemaet serveret i sprøjter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top