fbpx
Skal du flytte? Her er tre gode råd
photo-1560518883-ce09059eeffa.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Juli, august og september er måneder, hvor rigtig mange danskere står og skal til at flytte og derfor mangler bolig. Studerende skal eksempelvis til at vælge, om de fortsat vil blive boende i hjembyen eller flytte fra de ydre bydele ind til Storkøbenhavn. Det kan også være, at dit lejemål blot er ved at ophøre, og du har behov for en ny bolig i nærområdet omkring dig.

Ligegyldig hvad er det altid en svær proces at flytte, fordi det kræver mentalt og fysisk overskud under selve flytningen, men hele processen op til flytningen kræver også, at du er godt forberedt, har is i maven og er velovervejet. Derfor vil vi gerne komme med tre gode råd til dig, der skal på jagt efter en ny bolig.

Vær ude i god tid
Dette er især relevant for dig, der bor i en af de ydre bydele, netop som Brøndby, Glostrup og Vallensbæk, og gerne vil ind til København. Efterspørgslen på boliger i København er nemlig større end nogensinde, og det har selvfølgelig fået priserne på ejerlejligheder til at stige gevaldigt.

Ikke alle har råd til at investere i en lejlighed i indre København, og derfor er den næstbedste mulighed altså at undersøge potentielle lejeboliger. Der findes online boligportaler som https://lejboliger.dk/, der formidler lejeboliger i hele Danmark, hvor du hurtigt og nemt kan søge efter lejeboliger i lige netop dét område, du er interesseret i.

Det det er selvfølgelig ønsketænkning, at den perfekte lejebolig dukker op som den første, og derfor kan boligsøgning godt tage tid. For selvom den rette lejebolig viser sig, så er der ingen garanti for, at det er dig, der får den tilbudt. Det vil derfor øge dine chancer markant, hvis du sørger for at være ude i god tid.

Udnyt dit netværk
Ligesom du kan bruge boligportaler til at finde boliger, så kan du også med fordel bruge dine venner, familie og bekendte til at finde en bolig. Det er faktisk ofte lettere og hurtigere på denne måde, fordi du slipper for at skulle sælge dig selv til en udlejer i samme grad, som hvis det er hos et udlejningsfirma.

Du kan med fordel lave et opslag på dine sociale medier, hvor du specificerer, hvem du er, og hvad du søger, som din omgangskreds derefter kan dele, så det spredes til flere forskellige netværk. Dette kan fremskynde processen utrolig meget, da du kan blive henvist til boliger, der ikke engang er slået op på boligportaler endnu.

Vær vedholdende
Dette gælder i alle dele af processen i at finde en ny bolig. Hvis du eksempelvis skal ind til en fremvisning af en lejlighed, så skal du ikke være bleg for at indlede kontakt med udlejeren eller udlejningsfirmaet både før og efter fremvisningen. Skriv eventuelt en kort besked efter fremvisning, hvor du hurtigt nævner, at du var vild med boligen, og at du håber at høre fra dem.

På den måde gør du opmærksom på dig selv, og du viser engagement og interesse. Det er også altid klogt at være vedholdende, når det gælder, hvorvidt en bolig opfylder dine krav. Du skal lære at have is i maven og takke nej til boliger, som du ikke kan se dig selv i, for du skal ikke bare tage det første og det bedste. Vær vedholdende, insisterende og opsøgende, så skal du nok finde en skøn bolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top