fbpx
Litterær sportssommer: Kom til OL med Glostrup Bibliotek
caspareric-med-logo.jpg

Digteren Caspar Eric har i anledning af OL i Tokyo skrevet et digt om sit forhold til atletik. Det bliver offentliggjort i næste uge på Glostrup Bibliotek. Fotograf: Klara Løkke

Digteren Caspar Eric har i anledning af OL i Tokyo skrevet et digt om sit forhold til atletik. Det bliver offentliggjort i næste uge på Glostrup Bibliotek. Fotograf: Klara Løkke
GLOSTRUP. Glostrup Bibliotek tager i anledning af de olympiske lege i Japan hul på en uge i atletikkens tegn. Det sker i uge 30, hvor biblioteket i samarbejde med en digter og den lokale atletikklub byder på en masse forskellige arrangementer

På fredag kommer der ild i den olympiske fakkel, når OL i Tokyo bliver skudt i gang.

Her er et historisk højt antal danske atleter med, og derfor har Glostrup Bibliotek bedt digteren Caspar Eric om at skrive et digt om sit forhold til atletik. Det bliver offentliggjort samtidig med, at den olympiske ild bliver tændt, når Glostrup Bibliotek holder sin helt egen atletikuge i hele uge 30.

Atletikugen bliver holdt i tæt samarbejde med Glostrup IC Atletik og byder på et væld af arrangementer for såvel børn som voksne. Du kan for eksempel kigge forbi biblioteket og finde ud af, hvor højt du kan springe, hvor hurtigt du kan løbe og hvor langt du kan kaste.

Den 27. juli kan du mellem klokken 14 og klokken 17 prøve kræfter med kuglestød og 100 meter løb i Rådhusparken. Senere på ugen bliver der tid til at hylde den danske hækkeløber Sara Slott Petersen, der løber for at vinde guld i Tokyo ved årets olympiske lege. Fejringen finder sted lørdag den 31. juli mellem klokken 11 og 14, hvor Glostrup IC Atletik og Glostrup Bibliotek inviterer til hækkeløb og andre discipliner på Glostrup Stadion. Derudover bliver Glostrup Bibliotek omdannet til et sandt altetikstadion i hele OL-ugen, som er en del at et større samarbejde mellem seks biblioteker.

Foruden Glostrup Kommune har biblioteker fra Herlev, Guldborgssund, Assens, Egedal og Albertslund bedt en forfatter til at komme med et bud på et værk, som trækker tråde til en sportsgren. Samarbejdet går under titlen ’Den Litterære Sportssommer’, og de forfatternes kreationer kan findes på Glostrup Biblioteks Facebookside og glostrupbib.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top