fbpx
Leif har skrevet bog om sin fars historie
DSC02849.jpg

Leif Meyer Olsen med bogen om hans far og en bog, hans far fik efter deltagelse i Danmarks Største Familie. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Leif Meyer Olsen med bogen om hans far og en bog, hans far fik efter deltagelse i Danmarks Største Familie. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Glostrup. Leif Meyer Olsen har skrevet en bog om sin fars historie i bogen Plejebarn i Egby

Leif Meyer Olsen har skrevet en bog om hans fars liv i Ejby som plejebarn.

– Jeg har altid interesseret mig lidt for familie og historie og inden jeg havde set mig havde jeg over 120 sider, fortæller han.

Han startede dog ikke helt på bar bund. Han havde et godt udgangspunkt, fordi hans fars side af familien havde været med i og vundet konkurrencen Danmarks Største familie.

– Det startede helt tilbage dengang med Danmarks største familie, og siden måtte jeg så lave noget tilsvarende om min farmors side og min farfars side og min mormors side og morfars side og min kones fire bedsteforældre, så langt man kunne komme tilbage til 1700 tallet.

Bogen er blevet til på bagrund af interview, Leif lavede med sine bedsteforældre, inden de gik bort.

– Det er kombinationen af det mine forældre har fortalt.

Bogens titel er skrevet ud fra et gammelt klassefoto, hvor det ud for Leif Meyer Olsens far var noteret, at han var plejebarn.

– Min far undrede sig også over, at der stod, at han var plejebarn. Det syntes han ikke, at de behøvede og skrive, men det var, fordi hans mor døde i 1925, fortæller Leif Meyer Olsen.
Det var dog ikke sådan, at faderen blev forskelsbehandet, fordi han var plejebarn.

– Det har han aldrig sagt noget om. Han har altid været så glad for at komme der ud, fortæller Leif Meyer Olsen.

Efter moderens død ville Leif Meyer Olsens fars moster gerne have haft ham. Det fik hun ikke.

– Hun var jo kun 17 år, og man skal jo have en plejetilladelse, fortæller Leif Meyer Olsen.

Han er vokset op på en af de gamle gårde i Ejby.

– Jeg hjalp min far nogle gange i haven, for eksempel med at plukke ribs, som så blev solgt til en grønthandler.

Siden er Ejby vokset meget, og Leif Meyer Olsen forventer, at det fortsætter:

– Når først letbanen kommer så bliver der gang i omdannelsen af industriområdet i Ejby.

Ejbys 1000-årige historie

Ejby er over 1000 år gammel. Her er lidt uddrag fra landsbyens historie
Skrevet af Emma Stylsvig Elsner og Sandra Sophia Jargin
Det menes, at Ejby blev grundlagt i vikingetiden omkring år 900, men den har skiftet navne i gennem tiden.

Det ældste kendte navn for Ejby er Egæby. Det møder vi i 1348, og det er nok på grund af, at der lå en egeskov i nærheden. Igennem historien har byen heddet Egby, Eiby, Ejbye eller Ejby. Siden 1958 har stavemåden Ejby dog ligget fast.

Den første folketælling i Ejby var i 1787, der var 145 mennesker, der boede i byen. I 1794 bestod byen af 15 gårde og 12 husmandssteder.

I gammel tid var landbyens gård et fællesareal, hvor gadekæret lå som centrum i byen.

Gadekæret var uundværligt ved ildebrande og som vandingssted for dyrene og som skøjtebane for børn om vinteren.

I 1819 var børnetallet vokset helt vildt på grund af, at flere og flere stiftede familier i Ejby. Da børnetallet var blevet så højt, var der enighed om, at der skulle bygges en skole. Så i 1819 blev den første skole åbnet i Ejby.

Den blev lukket i 1955, men en ny Ejbyskole blev åbnet i 1977.

Omkring år 1900 fik Ejby sin første købmandsbutik, og i 1907 blev Andelsselskabet Egby vandværk stiftet.

Sommerbyen Ejby blev anlagt fra 1961. Den bestod af ca. 1.000 kolonihavehuse, der blev flyttet hertil fra de københavnske haveforeninger.

Sommerbyen Ejby er i dag formentlig er Nordeuropas største haveforening.

I 1960’erne og 1970’erne blev landsbyidyllen i Ejby nedlagt, idet der blev bygget en masse parcelhuse. Ejby er i dag næsten udelukkende en parcelhusby. Der er dog lidt landsbyidyl tilbage omkring gadekæret, da nogle af de gamle stuehuse er blevet bevaret.

Ejby Mose var oprindeligt flere mindre moser, og det var et sted, hvor man gravet tørv. Tørvegravningen fortsatte til slutningen af anden verdenskrig.

I 1935 blev mosen brugt til at læsse affald af, og mosen blev set som en losseplads. Den høje bakke i mosen er af ren affald.

I 1971 begyndte arbejdet med at udforme Ejby Mose til et friluftsområde. Der kom tre større søer til i stedet for de mange små. Affaldsdepoterne blev lavet til bakker, som blev dækket med muld og tilplantning.

Mosen blev officielt indviet i 1975.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top