fbpx
Konservative klar med 11 kandidater
Dan-Kornbek-Christiansen_web_hor.jpg

Dan Kornbek Christiansen (K). Foto: Jesper Ernst Henriksen

Dan Kornbek Christiansen (K). Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Det Konservative Folkeparti i Glostrup har opstillet 11 kandidater til kommunalvalget

Ved et digitalt afholdt opstillingsmøde har Det Konservative Folkeparti i GLostrup opstillet yderligere 10 kandidater til kommunalvalget, der skal samarbejde med spidskandidat Dan Kornbek Christiansen.

– Vi stiller med et stærkt hold og jeg tror en del af vores succes skyldes den måde, konservative har præget udvikligen i Glostrup på og de gode resultater, vi har opnået siden valget i 2017, siger Dan Kornbek Christiansen.

På den konservative liste er der både nye og mere kendte ansigter. Dan Konbek Christiansen fremhæver, at det er et bredt sammensat hold.

– De 11 kandidater er i forskellige aldersgrupper og repræsenterer alle dele af kommunen. Mht. arbejdserfaring er der både selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere fra den offentlige og den private sektor. Det tror jeg er vigtig for at få den fornyelse, der skal til for at få mere gang i Glostrup, siger Dan Kornbek Christiansen.

Partiet bruger opstillingsformen partiliste, så det mest sandsynlige er, at Dan Kornbek Christiansen selv bliver valgt. Får partiet endnu en plads i kommunalbestyrelsen, kommer den formentlig til at gå til Vicky Schumann, der er opstillet som nummer to på listen.

Hun er mor til to børn, der går på Glostrup Skole. Hun har de sidste par år været meget engageret i at skabe bedre forhold, rammer og trivsel for børn og forældre i daginstitutioner og på Glostrup Skole.

– Vicky er blandt andet gået foran, når det har handlet om at sikre børn og forældre deres rettigheder i forbindelse med indskrivning til skolestart og for at sikre det frie skolevalg, som er så vigtigt når det gælder at eleverne får mulighed for at gå på en skole der ligger tæt på deres hjem, nærmiljø og venner samt at de kan undgå utrygge og farlige skoleveje.

De resterende pladser på listen udgøres af Jesper Gerding Kirchner, Christian Ebbesen, Lars Bennike, Morten Hansen, Poul Hermann, Steffen Schlagelberger, Gitte Pladsbjerg Schnoor, Thue Agger Svaneberg samt Martin Rosenkrantz.

1. Dan Kornbek Christiansen, spidskandidat og medlem af Kommunalbestyrelsen:

2. Vicky Schumann:

3. Jesper Gerding Kirchner:

4. Christian Ebbesen:

5. Lars Bennike:

6. Morten Hansen:

7. Poul Hermann:

8. Steffen Schlagelberger:

9. Gitte Pladsbjerg Schnoor:

10. Thue Agger Svaneberg:

11. Martin Rosenkrantz:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top