fbpx
Klubbens mand fylder 80: Brøndbyernes IF blev mit liv
2021-07-13_at_14-49-13_Fujifilm_X-T4_DSCF9171x.jpg

’Røde’ Jørgen Pedersen nyder lige nu tilværelsen i sin lejlighed i Brøndbyvester efter at have tilbragt tusindvis af timer i fodboldklubben Brøndby IF. Den 21. juli 2021 fylder han 80 år. Foto: Robert Hendel

’Røde’ Jørgen Pedersen nyder lige nu tilværelsen i sin lejlighed i Brøndbyvester efter at have tilbragt tusindvis af timer i fodboldklubben Brøndby IF. Den 21. juli 2021 fylder han 80 år. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Få personer er indbegrebet af ’Brøndby-ånden’, som Jørgen Pedersen er det. Manden, de kalder ’Røde Jørgen’, har brugt mere end 50 år i fodboldklubben, som han endte i ved et tilfælde. Den 21. juli 2021 fylder han 80 år

De fleste kender Per Bjerregaard, Laudrup-familien og Kim Vilfort. Listen af legender i Brøndby er lang. Klubben råder dog også over legender, der ikke har været i rampelyset, og en af dem er Jørgen Pedersen, der har tjent klubben i mere end 50 år.

I Brøndby-regi er han mere kendt under navnet ’Røde Jørgen’. Det navn har han fået tildelt, fordi han i sine yngre dage var rigtig rødhåret. I dag er den røde farve dog falmet en smule.

– Det er på grund af solen, siger Jørgen Pedersen og griner.

Onsdag den 21. juli 2021 fylder Røde Jørgen 80 år, og i næsten to tredjedele af sit liv har han været en del af den fodboldklub, som blev stiftet i december 1964.

Jeg har to børn, og jeg nåede aldrig at skifte ble på dem, fordi jeg var ovre i fodboldklubben hele tiden.

Jørgen 'Røde' Pedersen

Jørgen Pedersen flyttede i midten af tresserne til Vestegnen, hvor han først bosatte sig i Vesterled i Brøndbyvester.

– Dengang var jeg forlovet med en dameskrædder, som i Aalborg kunne tjene 135 kroner om ugen. Herovre kunne hun få 300 kroner om ugen i løn, forklarer han.

Selv var Jørgen Pedersen uddannet maler, og han var sikker på, at han kunne finde et job alle steder.

– Sådan endte det, og derfor flyttede vi fra Aalborg. Det var helt tilfældigt, og at vi landede i Brøndby, det var også helt tilfældigt, husker han.

I malerfirmaet, hvor Røde Jørgen blev ansat, var der en lærling, som han begyndte at snakke fodbold med.

– Han spillede i Brøndbyvester, og de manglede en træner til deres juniorhold. Så tænkte jeg, at det kunne jeg da godt, for jeg havde jo også været træner i Aalborg, fortæller Jørgen Pedersen.

Dengang anede han ikke, at den blot to år gamle fodboldklub i Brøndby eksisterede, selvom han boede i kommunen.

– Når man læste i de lokale aviser, læste man om Avarta, GIC og IF32. Der stod aldrig noget om Brøndby, siger han.

Ifølge Jørgen Pedersen kunne det lige så godt have været en hvilken som helst anden klub, han var begyndt i. På det tidspunkt havde han endnu ikke et specielt forhold til Brøndby, men det skulle hurtigt ændre sig.

En rigtig klubmand

Jørgen Pedersen nåede kun at være træner i to år.

– De opdagede vist, at jeg nok var bedre som leder, husker han.

Han blev derfor afdelingsleder kort efter, og i 1973 kom han ind i bestyrelsen, da Per Bjerregaard blev formand.

– Der sad jeg så i 31 år, indtil jeg selv valgte at gå af, fordi jeg syntes, at jeg var blevet for gammel, noterer han.

Amatørklubbens bestyrelse var dog ikke det eneste sted, Jørgen Pedersen satte sine spor. I 1969 blev støtteforeningen Forældre-BIF stiftet, og han er på nuværende tidspunkt den eneste person, der er tilbage af dem, der var med til den stiftende generalforsamling.

-Forældreforeningen driver bankospil, og der har jeg selvfølgelig med været hele vejen igennem. Jeg har råbt op til deres bankospil, og på et tidspunkt manglede de en i bestyrelsen, og så kom jeg også ind der, fortæller han.

Jørgen Pedersen er en rigtig klubmand. Hvis der mangler en hjælpende hånd, træder han til. I dag har han for længst stoppet sit engagement i klubben, men han stiller sig dog til rådighed, hvis der skal pakkes kuverter eller gaver til de mange frivillige i klubben. I de mere end 50 år, der er gået, siden han trådte ind ad døren i klubben, har han været en af de vigtigste personer i fortællingen om Brøndbyernes IF.

Brøndbyernes IF fik et nyt klubhus i 1983, som Jørgen Pedersen blandt andet var bestyrer for i to år. Det er lige nu ved at blive udbygget. Foto: Robert Hendel

Første fuldtidsmedarbejder

Jørgen Pedersen var med til at definere den specielle Brøndby-ånd, som på blot 17 år forvandlede klubbens tilværelse i serierne til en plads blandt de bedste fodboldklubber i landet.

– Da Per Bjerregaard, Finn Andersen og jeg i sin tid blev enige om, at vi ville være en divisionsklub, var folk færdige af grin, husker han.

Når man læste i de lokale aviser, læste man om Avarta, GIC og IF32. Der stod aldrig noget om Brøndby.

Jørgen 'Røde' Pedersen

Latteren forstummede hurtigt, for 12 år efter havde Brøndbyernes IF vundet sit første af indtil videre 11 danske mesterskaber.

Kort forinden var han den første fuldtidsansatte person i klubben.

– Da jeg havde været 20 år i samme malerfirma, hvor jeg blev leder, skulle der ske noget andet i mit liv, siger Jørgen Pedersen.

Klubben var inde i en rivende udvikling og havde fået nyt klubhus i 1983, hvor der manglede en klubhusbestyrer. Derfor sagde Røde Jørgen sit job i malerfirmaet op og begyndte at arbejde for klubben. Det var helt naturligt for ham.

– Det job havde jeg i to år, men det var syv dage om ugen, og jeg havde aldrig en fridag, siger Jørgen Pedersen, der herefter var involveret i en række andre projekter, som fodboldklubben stod for.

Blandt andet havde Brøndbyernes IF fået agenturet på det amerikanske tøjmærke Pony. Det slog dog aldrig igennem i Danmark, og ifølge Jørgen Pedersen var fodboldklubben heller ikke gearet til den slags forretninger.

– Jeg var maler, og jeg var direktør i firmaet, men det var sjovt at prøve. Senere startede vi også et andet firma op, som vi kaldte BB Sport, husker han.

Det firma blev Røde Jørgen også chef for.

– På et tidspunkt havde vi tre sportsforretninger, som jeg drev, samtidig med jeg havde et trykkeri, der leverede tryk til tøjet. Trykkeriet passede jeg efter fyraften. Jeg havde jo aldrig fri, for fodboldklubben var jo mit liv, erkender han.

Et væld af oplevelser

Da Morten Olsen kom til, blev Jørgen Pedersen hentet ind som holdleder. Det var et krav fra den nye cheftræner i klubben.

– Man forlængede med Morten Olsen kort før, at han blev fyret. Der krævede han, at jeg blev der. De øvrige holdledere var frivillige, og de gik jo på arbejde. Så man havde kun mig, når holdet skulle på træningslejre, siger det snart 80-årige klubkoryfæ.

Hvem havde regnet med, at vi ville sende Liverpool, Schalke 04 og IFK Göteborg ud? Vi har slået mange store hold ud.

Jørgen 'Røde' Pedersen

Tiden som holdleder har givet ham et væld af oplevelser.

– Jeg har rejst verden rundt med det hold. Engang var vi 14 dage i Japan, og vi har været i Qatar, Saudi-Arabien, Egypten, Costa Rica og Guatemala, fortæller Jørgen Pedersen.

Blandt andet fik han lov til at overnatte i Anwar Sadats gamle sommerpalads under en tur til Egypten.

– Vi ledere overnattede i hans sommerpalads, mens spillerne nærmest boede i sådan nogle små køjerum, forklarer han og griner.

Sådan var det mange steder, også i Saudi-Arabien og Qatar.

– Vi var to ledere, der kørte i hver sin limousine. Spillerne derimod kørte i en bus, der dengang næppe ville kunne klare et § 13-eftersyn, konstaterer manden, der har oplevet de første 160 internationale kampe med Brøndby.

– Det begynder i Porto, hvor det er helt forrygende at spille for 70.000 mennesker. Det havde vi aldrig oplevet før. Det troede jeg ikke på, at vi ville opleve igen, men det kom vi til, siger han.

Røde Jørgen har fejret 10 mesterskaber på stadion. Fejringen af mesterskab nummer 11 skete hjemme i stuen i Brøndbyvester. Foto: Robert Hendel

Europæiske eventyr

Kvartfinalen blev muligvis enden på det første eventyr i mesterholdenes turnering, som i dag har ændret format og hedder Champions League. Til gengæld blev det begyndelsen til en række europæiske eventyr, hvor den ene storklub efter den anden måtte se sig slået af de blå-gule fra den københavnske vestegn.

– Hvem havde regnet med, at vi ville sende Liverpool, Schalke 04 og IFK Göteborg ud? Vi har slået mange store hold ud. På et tidspunkt var vi glade, hver gang vi skulle møde et tysk hold, for dem kunne vi jo banke, lyder det selvsikkert fra Røde Jørgen, der har mødet med et af de tyske hold frisk i erindringen.

Da Per Bjerregard, Finn Andersen og jeg i sin tid blev enige om, at vi ville være en divisionsklub, var folk færdige af grin.

Jørgen 'Røde' Pedersen

I 1996 skulle klubben på sin 32 års fødselsdag forsøge at vende et hjemmenederlag på 1-3 til en samlet sejr i Karlsruhe.

– De var søde og rare, da vi kom. Vi ledere fik sådan et armbånd, og så var alt gratis inde i loungen. Det var fint, men de havde placeret os, så vi sad spredt fra hinanden på tribunen, husker Jørgen Pedersen.

Han kom til at sidde på række med en flok tyskere, og med tiden blev de en smule trætte af Røde Jørgen.

– Da vi scorede til 1-0, sad jeg for mig selv og klappede. Da vi scorede til 2-0 kom hænderne op over hovedet, og da vi scorede til 3-0 og 4-0, rejste jeg mig op og råbte. Så forlod hele rækken stadion. Så råbte jeg til de andre fra Brøndby, at de godt kunne komme herned. Nu havde jeg pladser til os alle, fortæller han og griner højlydt.

Kampen mod Karlsruhe endte som bekendt 5-0 til Brøndby og sendte Brøndby videre i turneringen. Den oplevelse er blot ét af mange højdepunkter, som Jørgen Pedersen kan tænke tilbage på. Dog er det to oplevelser på dansk grund, som han husker allerbedst.

– Jeg glemmer aldrig, da vi klapsede AB i Gladsaxe og sikrede oprykningen til 1. Division i 1981. Det og det første danske mesterskab i 1985 var det største, der kunne ske. Det er der stadigvæk ikke noget, der slår, forklarer Røde Jørgen, som også finder sin største skuffelse på dansk grund.

Det var i 1973, da han var holdleder for klubbens ynglingehold, der havde spillet sig i DM-finalen mod Vejle, der havde Allan Simonsen på holdet.

Jeg glemmer aldrig, da vi klapsede AB i Gladsaxe og sikrede oprykningen til 1. Division i 1981. Det og det første danske mesterskab i 1985 var det største, der kunne ske. Det er der stadigvæk ikke noget, der slår.

Jørgen 'Røde' Pedersen

Kampen endte 2-2, og de to hold skulle ud i forlænget spilletid. Her trak Vejle det længste strå efter et Brøndby-selvmål. Resultatet i sig selv var skuffende, men for Jørgen Pedersen blev det kun værre, da han tændte for sportsnyhederne i radioen. Her kunne han høre Gunnar Nu Hansen fortælle at Vejle endnu engang var blevet dansk mester i ynglingefodbold.

– Brøndby blev overhovedet ikke nævnt. Der sagde jeg til drengene, at nummer to ikke tæller en skid. Kun nummer ét bliver husket. Det var nok den sorteste dag i mit liv, da vi tabte den finale, og vi overhovedet ikke blev nævnt. Det går mig stadigvæk på den dag i dag, siger Jørgen Pedersen om den næsten 50 år gamle skuffelse.

Siden er skuffelsen fra 1973 blevet vekslet til et hav af gode minder, blandt andet i form af 11 danske mesterskaber.

– Det eneste, der ærgrer mig ved det seneste mesterskab, var, at jeg ikke var på stadion. De inviterede fire af os veteraner, for der var ikke plads til flere, forklarer Røde Jørgen.

Han valgte derfor som sin ven Per Bjerregaard at blive hjemme.

– Det var da lidt trist at se det i fjernsynet, for det er det eneste danske mesterskab, jeg ikke har fejret på stadion. Men sådan er det nu engang, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Til gengæld har jeg oplevet 10 andre mesterskaber på stadion, siger Jørgen Pedersen.

Jørgen ’Røde’ Pedersen fylder 80 år den 21 juli 2021. Her står han med UEFA’s hædersmedalje, som han fik tildelt i sommeren 2005. Foto: Robert Hendel

Mælk blev til vin

En håndfuld år før det første mesterskab jagtede Brøndby en scoringsrekord i den næstbedste række.

– Det var, mens Finn Laudrup spillede. Vi spillede ovre i Jylland et eller andet sted. Der sagde vi, at vinder vi, giver rødvin på vejen hjem, fortæller Jørgen Pedersen.

Dengang bød vejen til udekampe i Jylland på en færgetur, og når spillerne skulle have mad, drak de vand og mælk til.

– Vi andre gjorde det samme, for vi var solidariske med spillerne, siger Jørgen Pedersen, der denne gang havde lovet spillerne, at de måtte få rødvin på vejen hjem, hvis de formåede at sætte scoringsrekord.

– Finn Laudrup var lige så ren, når han gik ud, som da han kom ind. Han tacklede ikke, og han gik heller ikke ned i græsset, forklarer Røde Jørgen.

Brøndby blev overhovedet ikke nævnt. Der sagde jeg til drengene, at nummer to ikke tæller en skid. Kun nummer ét bliver husket. Det var nok den sorteste dag i mit liv, da vi tabte den finale, og vi overhovedet ikke blev nævnt. Det går mig stadigvæk på den dag i dag.

Jørgen 'Røde' Pedersen

Finn Laudrup endte med at score et sjældent hovedstødsmål i kampen, og dermed var scoringsrekorden blevet sat.

– Der kommer en bold indover, og han når ikke at flytte hovedet. Han headede jo ikke. Så rammer den her bold Finn lige i hovedet og ryger ind i kassen, husker Jørgen Pedersen.

Finn Laudrup var ikke sen til at fejre scoringen.

– Han løb inde på banen og lod som, at han trak vin op midt under kampen. Han havde nok også fejret det sådan alligevel, selvom en anden havde scoret det mål, der gav rekorden. De holdt jo øje med, om de skulle drikke mælk eller vin på vejen hjem bemærker Røde Jørgen om en af de mange oplevelser i det jyske.

Til en anden kamp endte han med at skrive klubbens formand på holdkortet, fordi de manglede en spiller.

– Vi var kørt fra en spiller, der kom for sent. Vi skulle køre i bus fra stadion klokken seks om morgenen, og han var ikke dukket op, så jeg sagde ‘vi kører bare’. Dengang skulle vi have 13 mand på holdkortet, men det havde vi jo ikke, og så skrev vi Per Bjerregaard på holdkortet, forklarer Jørgen Pedersen og skriger af grin.

Det blev formanden en smule overrasket over, men Røde Jørgen stod fast og brugte alderen som argument for, at han ikke selv skulle stå på holdkortet.

– ’Jeg klæder altså ikke om’, sagde Per. Det bad jeg ham heller ikke om. Der skulle bare stå 13 navne på holdkortet, for det var ikke at krav, at man brugte sine udskiftninger, forklarer han.

Den jyske klub

Jørgen Pedersen er en af mange jyder, der har sat sit præg på Brøndbyernes IF. På et tidspunkt var otte ud af ni bestyrelsesmedlemmer jyder.

– Det er også derfor, jeg plejer at sige, at havde det ikke været for jyderne, havde Brøndby nok stadigvæk været en Serie 1-klub, siger han og griner.

Ikke alle deler vurderingen af jydernes betydning, men det betyder ikke så meget for Jørgen Pedersen. Han lægger ikke skjul på, hvor han kommer fra, og han har ved flere lejligheder vist sig at være en god købmand, sådan som fordommene foreskriver.

Finn Laudrup var lige så ren, når han gik ud, som da han kom ind. Han tacklede ikke, og han gik heller ikke ned i græsset.

Jørgen 'Røde' Pedersen

I 2000 blev han stadioninspektør, og tre år senere fik Brøndby Stadion besøg af Jehovas Vidner, der lejede sig ind til en international konference. For Jørgen Pedersen er det noget af det bedste, som klubben har gjort.

– De gjorde hovedrent. Der var ikke så meget som en plet på Brøndby Stadion, efter de havde været i gang. Selv cement-trinene blev skuret, siger Røde Jørgen.

Han holdt møder med de tre øverste ledere fra Jehovas Vidner, der ikke gik op i, at han ikke delte deres overbevisning.

– Det drejede sig om, at de ville male alle toiletterne på stadion, for der stod nogle ikke så flatterende ting på væggene, særligt på dametoiletterne. De malede det hele, og det kostede ikke klubben fem flade ører. Tværtimod fik vi penge for at leje stadion ud, som samtidig blev gjort helt rent, siger Jørgen Pedersen og kalder det for godt, gammeldags jysk købmandskab.

Den daværende stadioninspektør var så imponeret over rengøringsstandarden, at han spurgte ledelsen i klubben, om Jehovas Vidner ikke kunne leje stadion hvert år.

– For så ville stadion blive gjort hovedrent én gang om året, udbryder han.

Jehovas Vidner har dog kun været der én gang siden. Det var i 2019, og her fik Brøndby Stadion atter en hovedrengøring. Besøget fra Jehovas Vidner i 2003 var ikke den sidste gang, at Jørgen Pedersen gjorde en god handel.

Jørgen Pedersen var en overgang stadioninspektør i Brøndby. Foto: Robert Hendel

Købte græs i Holland

Da Michael Laudrup kom til Brøndby som træner, henvendte han sig hurtigt til Jørgen Pedersen, som på det tidspunkt var stadioninspektør. Cheftræneren var ikke helt tilfreds med banens beskaffenhed.

– Han kom til mig og sagde ‘Jørgen, jeg er ligeglad, om banen er grøn, gul eller sort, men banen skal være plan. Den skal være jævn’, forklarer Røde Jørgen.

Det var i tiden, hvor der også blev spillet kampe i Royal League om vinteren. Det betød til sidst, at der skulle anlægges en ny bane, og så tog Jørgen Pedersen til Holland for at kigge på græs.

– Dernede havde de fodboldbaner så langt øjet rakte. De lavede ikke andet, erindrer han.

Den daværende stadioninspektør fik lov til at mærke det græs, han havde bestilt til Brøndby Stadion.

Det eneste, der ærgrer mig ved det seneste mesterskab, var, at jeg ikke var på stadion. De inviterede fire af os veteraner, for der var ikke plads til flere.

Jørgen 'Røde' Pedersen

– Så viste de mig en anden græstype. Jeg var ikke græs-ekspert, men jeg kunne virkelig mærke forskel. Så jeg sagde, at den skal vi have, selvom vi havde bestilt den anden, fortæller han.

Den anden bane var meget dyrere, men det var Røde Jørgen ligeglad med.

– Jeg ville havde dén til den pris, vi havde givet for den anden. Det boksede vi lidt om, og til sidst gav de sig. Det var det jyske købmandskab, der kom op i mig, forklarer han.

Ifølge Jørgen Pedersen var det også fascinerende at se græsset blive leveret og lagt på.

– De ankom mandag morgen, og torsdag klokken 16 havde vi et nyt græstæppe, som der kunne spilles på med det samme. Det var helt vildt, siger han om en af sine mange oplevelser i klubben, som han har tjent i mere end halvdelen af sit liv.

Jørgen Pedersens store engagement er ikke kun blevet bemærket inden for Danmarks grænser.

Hædret af UEFA

I 2005 fik Røde Jørgen en fornem hæder af det europæiske fodboldforbund. Her blev han som den blot anden dansker i historien indlemmet i det eksklusive selskab ’Magnificent Seven’. Prisen eksisterer ikke mere, men dengang blev syv personer fra syv forskellige lande, hvis fodboldforbund er med i UEFA hyldet. I Røde Jørgens tilfælde foregik det inden opgøret mellem UEFA Cup-vinderne fra CSKA Moskva og Liverpool, der havde vundet Champions League.

– Min kone og jeg blev hentet i taxa, kørt i lufthavnen og fløjet til Nice på første klasse. Der blev vi hentet i en limousine og kørt til Monaco, hvor vi blev indlogeret på et fint hotel. Vi blev kørt rundt i taxa, og den røde løber blev rullet ud konstant, hvor vi gik, husker han.

Om aftenen var han til middag med fyrsten af Monaco, Eusebio og Ronaldinho og en række andre af fodboldens helt store stjerner.

– Det er noget, man kun oplever én gang. Medaljen fik vi overrakt inde på banen, før kampen gik i gang. Det var vildt, fortæller Jørgen Pedersen stolt.

Vi var to ledere, der kørte i hver sin limousine. Spillerne derimod kørte i en bus, der dengang næppe ville kunne klare et § 13-eftersyn.

Jørgen 'Røde' Pedersen

UEFA’s hæder kom kort efter, at han valgte at stoppe i bestyrelsen i amatørklubben, hvor han egentlig ville have trukket sig to år forinden.

– Men det kunne jeg ikke få lov til af Per Bjerregaard, for der var ikke nogen til at tage over, siger Røde Jørgen.

I 2005 lykkedes det ham dog at komme ud af bestyrelsen i amatørklubben. Til gengæld fortsatte han sit engagement et andet sted omkring fodboldklubben, da han blev bestyrelsesmedlem i Forældre-BIF.

Der sad han i lidt mere end 10 år, inden han sagde farvel efter 50 års tro tjeneste i den fodboldklub, der endte med at blive en stor del af hans liv.

– Jeg har to børn, og jeg nåede aldrig at skifte ble på dem, fordi jeg var ovre i fodboldklubben hele tiden, erkender klubmanden, der onsdag den 21. juli 2021 kan fejre sin 80 års fødselsdag.

Jørgen Pedersen blev en del af det fornemme selskab ’The Magnificent 7’, da UEFA anerkendte hans indsats inden for fodboldsporten. Foto: Robert Hendel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top