fbpx
Kæden skifter tandhjul igen
Justeret-p-skifte-2021.jpg

Præsidentnålen er på vej til at skifte ejer. Foto: Rie Jensen

Præsidentnålen er på vej til at skifte ejer. Foto: Rie Jensen
Brøndby. Brøndbyernes Rotary Klub har foretaget den årlige udskiftning

Der har igen været kædeskift i Brøndbyernes Rotary Klub.

Rotary-tandhjulet symboliserer, at alting drejer rundt, og at medlemmerne skifter funktioner hvert år.

I år gik kæden videre fra vinimportør Jørren Kjær til salgskonsulent Jens Erik Jensen. Ved kædeoverrækkelsen gav Jens Erik Jensen udtryk for, at han vil tænke nyt og gerne gøre ting anderledes for at nå klubbens mål.

Et af dem er at få flere kvinder ind i Brøndbyernes Rotary Klub, ligesom det nye firmamedlemsskab skal blive til en attraktiv del af klubben.

– Brøndbyernes Rotary Klub begyndte i 1963 som et erhvervsnetværk, og jeg vil sætte fokus på, at vi igen gør denne vinkel tydelig gennem vores aktiviteter, fortalte den nyudnævnte præsident.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top