fbpx
Håndbold for alle
Håndboldhold.jpg
Der er mulighed for at få indblik i håndboldsportens lyksaligheder i løbet af næste uge, når IF32 Glostrup Håndbold og Idræt holder åben træning. Arkivfoto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. IF 32 Glostrup Håndbold og Idræt byder på åbne håndboldtræninger for børn og unge med fysiske eller psykiske udviklingshandicap

Savner du stemningen fra håndboldhallen, eller vil du stifte bekendtskab med sporten, kan du hos IF32 Glostrup Håndbold og Idræt prøve kræfter med de mange muligheder med bolden.

Håndboldklubben holder i næste uge åbne træninger for folk i alle aldre med fokus på gængse håndboldøvelser og -lege. Det betyder spil, fællesskab, bevægelse og ikke mindst en masse glæde og latter forenet med en bold.

Der er to forløb. Det ene er for børn og unge med fysisk eller psykisk udviklingshandicap, som får lov til at få indblik i øvelser og boldlege, der relaterer sig til håndbolden. Holdet er især for for personer med særlige behov, som der ikke er plads til på normale håndboldhold.

Derudover er de mulighed for, at hele familien kan komme og prøve kræfter med håndboldens univers.

Det er ikke et krav, at du har spillet håndbold før, og er du interesseret i at være med, skal du blot møde op i Glostrup Idrætspark, Hal 1 på Stadionvej 80, hvor træningen foregår i tidsrummet mellem klokken 12 og 14. Du kan få mere information på sommeriglostrup.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top