fbpx
Fra hård retorik til åben debat
Debat_web.png
Debat  

Når man har fulgt debatterne i kommunalbestyrelsen siden sidste valg, har man ikke kunnet undgå at bemærke, at tonen ofte har været meget hård – og det er synd for demokratiet og tilliden til kommunalbestyrelsen.

Alle kandidater og kommunalbestyrelsesmedlemmer engagerer sig af egen fri vilje med et ønske om at yde et bidrag til Glostrups bedste. Men selvom man er politisk uenig i et synspunkt, bør man kunne diskutere sagen uden at ty til personlige angreb.

Hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen, vil jeg bestræbe mig på at møde alle synspunkter med et åbent sind og medvirke til en lødig debat om emnerne med respekt for andres synspunkter.
I længden vil alle de store spørgsmål som for eksempel ændringer omkring Glostrup Skole være bedst tjent med en ordentlig debat for at opnå en bred aftale, før der træffes en beslutning.

Som liberal går jeg naturligvis ind for flest mulige frie valg for Glostrups borgere, så længe disse valg ikke går ud over andre. Samtidig vil jeg arbejde for, at vi giver svagere borgere en håndsrækning til at komme tilbage til fællesskabet. Det skal dog ikke gennemføres med smalle flertal, som ikke repræsenterer bredden i Glostrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top