fbpx
Energinet graver populær sti op
Nyt-kabel.jpg

På de røde strækninger, bliver der foretaget underboringer, på de blå strækninger skal der graves en åben rende. Grafik: Energinet

På de røde strækninger, bliver der foretaget underboringer, på de blå strækninger skal der graves en åben rende. Grafik: Energinet
GLOSTRUP. Der er brug for mere strøm i Storkøbenhavn. Derfor skal Energinet grave et nyt elkabel ned under en sti, der er populær blandt motionister i Vestskoven

Energinet, som er den virksomhed der ejer og udvikler både el- og naturgasnet i Danmark, er i gang med at forny og forstærke elforsyningen i hele Storkøbenhavn. Arbejdet med at forstærke elnettet er nu kommet til kablestrækningen fra Ejbygård transformerstation, der ligger lige vest for Nordre Ringvej, til Lindevang transformerstation på Frederiksberg.

Ud over at fungere som grønt, rekreativt område, er Vestskoven også transportkorridor ind til København. Det betyder, at f.eks. vigtige el-kabler skal denne vej igennem, så det ikke er nødvendigt at grave i tæt bebyggede områder.

Grunden til at energiforsyningen i Storkøbenhavn skal fornys og forstærkes er, at energiforbruget stiger. Vi bliver flere og flere mennesker i området, og samtidig udfaser vi de fossile kraftværker og elektrificerer i højere grad. Det gavner den grønne omstilling, men kræver samtidig, at vi forstærker elforsyningen.
Desuden trænger elkablerne i Storkøbenhavn til at blive udskiftet, da de stammer tilbage fra 60’erne og 70’erne.

De første prøvegravninger er allerede i gang i området, men fra august og cirka et år frem, vil selve anlægarbejdet gå i gang.

Under ringvejen bliver der underboret et rør, som kablet bliver spulet igennem. Der skal altså graves et hul på hver side af vejen, og så bores et hul under. Det samme gælder for et stykke i det østlige Hvissinge.

Gennem Glostrups del af Vestskoven, bliver der derimod gravet en åben rende. Energinet skal bruge et cirka 12 meter bredt bælte fra lige øst for ringvejen til lige vest for Oxbjergvej.

Præcis hvornår i byggeprocessen den store grøft gennem Glostrup skal graves, er endnu ikke endeligt besluttet. Energinet oplyser, at de så vidt muligt vil tage hensyn til skovens brugere, men det vil nok i en periode blive lidt mere besværligt, ligesom den sti, som de på det meste af strækningen graver op, selvfølgelig vil være spærret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top