fbpx
Boulevarden i Vester
Debat_web.png
DEBAT.  

Det er positivt, at kommunens mangeårige borgmester Kjeld Rasmussen nu bliver hædret. Tidligere har der desværre ikke været tradition for i Brøndby Kommune at hædre de personer, der har betydet noget for Kommunens udvikling.

Derimod er det trist, at ’Boulevarden’ fortsat skal være en kommunal højhastighedsvej, hvor den skiltede hastighedsbegrænsning sjældent overholdes, idet der ikke er nogen konsekvenser.

Boulevarden burde vel netop være en vej, hvor kommunen kan gøre sin indflydelse gældende uden at skulle afvente Vejdirektoratet og politikerne på Christiansborg. Kommunen har her et efterslæb for effektivt at nedsætte hastigheden og dermed også reducere støjgener. Kreative løsninger specielt for Boulevarden nord for Holbækmotorvejen er påkrævede.

Det er lykkedes for andre af de storkøbenhavnske kommuner at bryde hastighedsspiralen. Måske Borgmesteren kunne lægge en af sine løbeture omkring Boulevarden for at opleve ”det gode liv” dér.

Svar: Vi kæmper med politiet

Af Vagn Kjær-Hansen (SF), Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby

Tak til Henning Frandsen for at rette opmærksomheden mod trafikstøj, som er et stort problem i Brøndby.

Vi er i kommunalbestyrelsen enige i at hastighederne skal nedsættes på vores veje, og vi har fx allerede sænket hastigheden på Østbrovej. På Ringvejen kommer hastigheden ned på 70 kilometer i timen, når letbanen er etableret.

Vi har i vores støjhandlingsplan vedtaget at nedsætte hastigheden fra 70 til 60 kilometer i timen på ’Borgmesterboulevarden’, dog ikke strækningen i den grønne kile. Det har politiet desværre afvist.

Vi diskuterer med dem og går måske til ministeriet. Der er nemlig nye toner fra Regeringen om, at man lokalt skal have bedre muligheder for at sænke hastighederne.

Jeg er overbevist om at vi nok skal komme i mål med den lavere hastighed på Boulevarden, men det tager desværre tid.

Overholdelse af hastighedsgrænserne er et generelt problem mange steder i Danmark, og håndhævelsen ligger hos politiet. De har dog fået øgede ressourcer på det område, og jeg vil opfordre alle i Brøndby til at bestille hastighedskontroller hos politiet når det er slemt. Det gøres på politi.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top