fbpx
Sport på biblioteket
GF-Lis-Soerensen-3.jpg

Lis Sørensen stod på scenen til anden udgave af Glostrup Festival. Det gør hun igen til Glostrup Parkkoncert til august. Arkivfoto: Jesper Ernst Henriksen

Lis Sørensen stod på scenen til anden udgave af Glostrup Festival. Det gør hun igen til Glostrup Parkkoncert til august. Arkivfoto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Sommeren 2021 byder blandt andet på EM i fodbold på hjemmebane i Parken og OL i Japan. Glostrup bibliotek har grebet bolden og formid-ler denne sommer sport med litterære vinkler

Glostrup bibliotek er klar med flere forskellige aktiviteter denne sommer. Biblioteket er med i den landsdækkende kampagne #barelæs. Kampagnens budskab er, at det ikke er lige meget, hvor man læser sine bøger. Ligger man på en varm strand, eller sidder man i skyggen i en park eller hjemme i lænestolen med en kop kaffe.

Omgivelserne har også en betydning for opfattelsen af en bog. Derfor opfordrer bibliotekerne til, at man tager et billede af det sted, hvor man sidder eller ligger og læser. Billedet skal man dele på Instagram under #barelæs, og så vil en jury vælge en vinder, der kan shoppe i en boghandel for 3.000 kroner.

– Bøger tillader os at bevæge os fordomsfrit udenfor vores egne tankeuniverser og møde andre mennesker uden at have mentale parader oppe. Det er i disse møder, hvor vi åbner vores hjerner og hjerter op for andres ord, at vi erfarer, hvor meget vi egentlig har til fælles. En oplevelse, der kan medføre, at vores eget livs byrde måske for en stund bliver lidt lettere at bære. Som læge mener jeg derfor helt bogstaveligt, at biblioteker og boghandlere spiller samme rolle for den mentale folkesundhed som grønthandlere spiller for den fysiske, siger Imran Rashid, der er formand for juryen og aktuel med bogen Mærkbarhed.

Fokus på atletik

Derudover er Glostrup Bibliotek med i et lokalt samarbejde mellem fem andre biblioteker, om at formidle sport med litterære vinkler. Anledningen er selvfølgelig den store sportssommer vi går i møde, hvor EM afvikles over hele Europa, blandt andet med kampe i Parken. Senere på sommeren er der også OL i Tokyo, ligesom der selvfølgelig er Tour de France og de andre årlige begivenheder.

I ugerne 26-30, der ligger fra slutningen af juni til slutningen af juli, går der er en stafet på tur rundt til hvert af de fem bibliotek som har valgt en sportsgren og fået en dansk forfatter til at skrive en tekst om sporten.

Glostrup Bibliotek har uge 30 og har valgt sporten atletik, som vil være i fokus både fysisk på biblioteket og på deres digitale platforme.De har fået forfatteren Caspar Eric til at skrive en tekst om emnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top