fbpx
Ringvejen er klar til skybrud
DSC02710.jpg
Leif Meyer Olsen ved det nybyggede regnvandsbassin. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Glostrup. De sidste regnvandsledninger er nu på plads, så ringvejen burde ikke blive oversvømmet i tilfælde af skybrud - vandet havner i stedet ved Glostrup Stadion

Når Hovedstadens Letbane om fire år kører gennem Glostrup, behøver den ikke gummistøvler. Sådan nogle findes slet ikke til letbaner, så derfor er det Glostrup Forsynings opgave at lave et afvandingssystem, der sørger for, at der ikke kommer til at stå vand, hvor letbanen skal køre.

Det har de gjort ved at grave store vandrør ned nord om Glostrup Hospital, langs med Sportsvej og ind til fodboldbanerne ved Glostrup Stadion. De første drøftelser af planerne startede i 2014 og selve arbejdet i 2018.

– Som en konsekvens af afvandingen fra letbanen, skal vandet ledes væk fra Nordre Ringvej, så det ikke ender i Hovedvejskrydset. Det er nemlig det mest udfordrede sted i byen, når der kommer meget regn, forklarede Leif Meyer Olsen i sin tale.

Med forbindelsen kommer vandet fra Ringvejen ud til Bækrenden, hvorfra det i sidste ende løber i Store Vejleå-systemet ved Vallensbæk Mose. Hvis det regner rigtig meget, er der tre bassiner ved Glostrup Stadion, som bliver fyldt med vand. Først et normalt regnvandsbassin, så et stort bassin med græs og til sidst den nyanlagte kunstgræsbane. Det bør dog være ekstremt sjældnet, den bliver fyldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top