fbpx
Overgreb mod børn gav ni år bag tremmer
Retten-i-Glostrup.jpg

Foto: Robert Hendel

Retten i Glostrup har idønt en 43-årig mand ni års fængsel for seksuelle overgreb mod sine to mindreårige børn. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. En 43-årig mand fra Brøndby er ved Retten i Glostrup blevet idømt ni års fængsel for overgreb mod sine to mindreårige børn

I en periode på mindst fem år har en 43-årig mand fra Brøndby udsat sine to mindreårige børn for seksuelle overgreb.

Det afgjorde Retten i Glostrup i sidste uge. Her blev manden dømt for de omfattede og regelmæssige overgreb mod sin datter, der er født i 2009, og hendes to år yngre lillebror.

Ifølge politiets efterforskning er overgrebene begyndt i sommeren 2016. I oktober 2020 modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om overgrebene, og kort efter blev manden anholdt og varetægtsfængslet frem mod retssagen, der forløb over fire dage ved Retten i Glostrup.

– Dommen i dag falder efter en omfattende efterforskning af Københavns Vestegns Politis Overgrebssektion. Det er blandt andet på bagrund af den efterforskning, at manden i dag er blevet idømt en langvarig fængselsstraf, lød det fra specialanklager Morten Frederiksen i en pressemeddelelse, som Københavns Vestegns Politi sendte ud i fredags.

Udover dommen på de ni års fængsel har manden fået forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig. Han må desuden heller ikke selv opholde sig hos personer, hvis der er børn under 18 år til stede.

Den 43-årige mand udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke byrettens afgørelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top