fbpx
Få inspiration til en vildere have
Gratis_frpose_besket.jpg

Frøblandingen ”Glostrup Blomstereng” er hovedsagelig sammensat af arter fra Norden og med mange flerårige arter samt arter, der er vildtvoksende og hjemmehørende i Danmark. Og den får smilet frem hos vores lokale bier og insekter. Foto: Glostrup Kommune

På lørdag er det igen muligt at få en gratis frøpose. Foto: Glostrup Kommune
Glostrup. Søndag er der åben have i Ejby, hvor Lene Abro fra Danmarks Naturfredningsforening giver tips til en vildere have og uddeler frøposer

Efter Danmarks Naturfredningsforening har fået de fleste haveejere med på ikke at bruge sprøjtegifte, er næste målsætning, at få plads i haverne til mere vild natur.

Det kan man få inspiration til på søndag den 20. juni fra 12 til 15, hvor Lene Abro fra Danmarks Naturfredningsforening holder åben have på Mosetoften 7 i Ejby. Tilmelding påkrævet til leneabro@gmail.com eller SMS 24 43 35 72 senest fredag d. 18.juni.

På dagen uddeler Lene blandt andet frøposerne fra Glostrup Kommune med en blanding med vilde blomster, man kan få inspirationshæftet Vild natur hvor du bor, eller bare en stille og rolig snak om, hvordan man kan gøre sin have mere vild.

Danmarks Naturfredningsforening lancerer denne sommer et samarbejde med Rema 1000, der har produceret fire vilde stauder, der tiltrækker sommerfugle.

Samtidig starter Naturfredningsforeningens lokalafdelingen en konkurrence om den smukkeste vilde rabat, have eller lignende. Send billeder, navn, adresse, telefonnummer og en kommentar til leneabro@gmail.com senest den 5. september, så bliver vinderne trukket på Naturens Dag 12. september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top