fbpx
Endeligt forlig: Glostrup Station får fjerntog igen
BDK_Beslutningsgr_Ring-Syd_121217ENDELIG-1_Side_17.jpg
Sådan ser de første skitser til de nye fjerntogsspor på Glostrup Station ud. I Glostrup ønsker man sig dog en bro i stedet for en tunnel
GLOSTRUP. Efter mange års drøftelser, forhandlinger og forskellige forslag blev de sidste underskrifter sat mandag formiddag. Nu er det helt sikkert, at fjerntogene kommer tilbage til Glostrup Station. Det vækker glæde lokalt

Mandag formiddag stod repræsentanter for samtlige af Folketingets partier sammen og præsenterede Aftale om Infrastrukturplan 2035, der er en samlet aftale om, hvordan 160 milliarder kroner skal bruges på infrastruktur i Danmark over de kommende 14 år. Ud af dem bliver 433 millioner kroner brugt fra 2026 og frem til at udbygge Glostrup Station.

Det vækker glæde ved Piet Papageorge (V), formand for Vækst- og Byudviklingsudvalget i Glostrup Kommune.

– Jeg er rigtig glad for det. Det er en kæmpe opgradering af hele vores infrastruktur-knudepunkt og vil gøre det meget mere attraktivt for både mennesker og virksomheder at være bosiddende i Glostrup. Med letbanen kommer der til at være en helt fantastisk integration mellem alle transportformer. Det vil være et kæmpe løft til Glostrup, siger han.

Længe undervejs

Projektet blev for alvor konkretiseret i 2017, da Banedanmarks beslutningsgrundlag for Ring Syd blev fremlagt. Forslaget arbejde med to forskellige modeller for udbygning af Glostrup Station, én med en ny perron og to spor, én med to nye perroner og fire spor. I den tidligere regerings aftale var det versionen med én perron, der var valgt. I den endelige aftale er det versionen med to perroner, der er valgt.

Som en del af beslutningsgrundlaget blev det foreslået, hvordan togene skal stoppe, når udbygningerne er færdige. Her var forslaget et nyt togsystem med 20-minutters drift med start i Roskilde og stop i Høje-Taastrup, Glostrup, Ny Ellebjerg, Ørestad, Tårnby og endestation i lufthavnen. Derudover var det
planen, at alle eksisterende regional- og nogle intercitytog skulle stoppe i Glostrup.

Der er med aftalen ikke indgået aftale om, præcis hvordan togene skal køre, hvilket også i nogen grad er op til DSB, men det er fra flere politikere tilkendegivet, at det formentlig bliver med forbindelser som beskrevet i beslutningsgrundlaget.

Lang periode

En del af formålet med nye fjerntogsperroner på Glostrup Station er, at passagererne fra regionaltogene vil få en nemmere forbindelse til Hovedstadens Letbane, der jo også standser på Glostrup Station. Omkring 10 procent af letbanens passagerer forventes at komme fra regionaltogene, hvilket dermed er en vigtig forudsætning for at driftsøkonomien i letbanen hænger sammen.

Letbanen er planlagt til at komme til at køre allerede i 2025, mens byggeriet af de nye perroner først går i gang i 2026 og formentlig først er færdige omkring 2030. Det ærgrer Piet Papageorge.

– Det, der kan bekymre mig lidt, det er tidshorisonten. Timingen er ikke så god, som man kunne håbe. Jeg frygter, at det bliver en lang byggeproces på vores stationsområde. Først skal vi lave letbanen, og når vi så er færdige med den, så kan vi grave ved siden af. Det kunne være fedt at gøre det samtidig. Jeg har et møde med Venstres transportordfører, Kristian Phil Lorentzen, i denne uge, hvor jeg vil gøre det klart, at vi ønsker, at projektet kommer tidligere i gang. Men det er nok ikke så sandsynligt, når aftalen er indgået, siger
han.

Vestlige perroner

For at få plads til to perroner mellem Ringvejsbroen og byggeriet på Tunnelvej, er det nødvendigt at placere de to nye perroner lidt forskudt og lidt vestligere end den nuværende perron. Dermed er der brug for en ny forbindelse til perronerne. I det oprindelige beslutningsgrundlag var det beskrevet som en forlængelse af den vestlige (den korte) tunnel, så den gik igennem til Brøndby-siden af stationen.

Politikerne i Glostrup ønsker sig mere en bro over jernbanen som forbindelse.

– Jeg er lidt bekymret for tunneller. Vi har ikke så gode erfaringer med dem. De bliver hurtigere utrygge end en bro, der er mindre graffiti og mindre urin, siger Piet Papageorge.

Ham og de øvrige politikere i Glostrup vil derfor frem mod 2026 gå i dialog med forligspartierne og få undersøgt, om det kan lade sig gøre at bygge en bro i stedet for en tunnel.

– Hvis man konverterer tunnelen til en bro, hvad vil det så koste? Og så kan kommunen bidrage som en del af hele Bymmidteprojektet, siger han.

Han er ikke bekymret for, at det vil blive mere besværligt at skifte, da der vil være flere trapper til en bro end til en tunnel.

– Nu er elevator og rulletrapper heldigvis opfundet. Hvis man udnytter de højdeforskelle, der er i vores by, så kan man lave noget, der ikke vil opleves som ramper men som en almindelig del af arkitekturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top