fbpx
Elever opdager interesser igennem piratfest
DSCF4426.jpg

Kaptajn Klo vender pirat-pandekager. Foto: Robert Hendel

Kaptajn Klo vender pirat-pandekager. Foto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Den 15 juni blev der holdt piratfest på FGU Vestegnen Glostrup/Albertslund. Det var eleverne selv, der havde forberedt en dejlig dag med to timers piratfest for børnene

På den grønne græsplæne bag den røde murstensbygning vrimler det med store og små sørøvere. Der er udklædningsfest på FGU Vestegnen, hvor en gruppe børnehavebørn besøger skolen.

Elever fra linjen ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ er for børn og ældre hver sæson som f.eks til halloween bliver der afholdt et arrangementer, der omhandler halloween. Denne sommerdag foregår det hele dog i de børnenes og piraternes tegn.

Jeg vil gerne være pædagog, så det er jo dejligt for mig. Stedet her fik mig til at lære om pædagogfaget. Jeg var lidt i tvivl, men nu ved jeg, at det er det, jeg vil.

Mariam Hamdi, elev på FGU Vestegnen

– Vi har forberedt os i hvert fald i to uger. Det er eleverne, der har udviklet aktiviteterne, fortæller Brigitte Ruellan, der underviser i pædagogik på FGU Vestegnen i Glostrup.

I dagens anledning er hun klædt ud som Kaptajn Klo, og da Folkebladet er på besøg, er hun i gang med at vende pandekager på en stor pande over et bål, mens begejstrede børnehavebørn løber rundt på det store grønne areal.

– Ikke omkring bålet, børn. I skal ikke være der, lyder det pludselig fra læreren, da nogle af børnene er kommet lidt for tæt på bålet.

Sikkerhed er ifølge Brigitte Ruellan en ting, som eleverne skal have særligt fokus på, når de har med børn at gøre.

– Vi taler om, at børn skal gå bag om bænkene, når de er ved bålet. De skal ikke løbe, og når de er omkring bålet, skal de sidde ned, siger hun.

Børnene får heller ikke lov til at tage pandekager selv.

– Det er os voksne, der serverer pandekagerne, for hvis man brænder sig på den store pande dér, ryger man direkte på skadestuen, fortæller den engagerede lærer.

Eleverne tager sig af små grupper børnehavebørn. Foto: Robert Hendel

Indblik i pædagogik

FGU Vestegnen henvender sig især til unge mennesker, som har svært ved at tage en uddannelse og unge, som er trætte af skolen.

Her får de unge hjælp til at komme videre ved at udforske forskellige fag, så de kan finde noget, der interesserer dem.

Pædagogerne, der kommer her med børnene, er vant til at styre det hele. Så vi siger som regel til dem, at de skal sætte sig ned, slappe og drikke en kop kaffe. Så lader vi vores elever tage styringen, for det lærer de noget af.

Brigitte Ruellan, lærer på FGU Vestegnen

En af de linjer, som skolen i Glostrup tilbyder, er ’Omsorg, sundhed og pædagogik’, hvor eleverne får indblik i, hvad det vil sige at arbejde med børn og ældre mennesker.

– Jeg vil gerne være pædagog, så det er jo dejligt for mig. Stedet her fik mig til at lære om pædagogfaget. Jeg var lidt i tvivl, men nu ved jeg, at det er det, jeg vil, fortæller Mariam Hamdi på 17 år, som er elev på FGU Vestegnens afdeling på Sydvestvej i Glostrup.

Hun er ligesom de øvrige deltager i piratfesten klædt ud som sørøver. Med bandana på hovedet, et sværd i hånden og et bælte om livet lever hun sig ind i rollen sammen med de børn, hun skal tage sig af.

– Jeg oplever, at de er glade, friske og klar til at lege. De elsker at lege, siger Mariam Hamdi.

Kulisser og redskaber til aktivitererne er lavet af eleverne, der går på skolen. Nogle er lavet på pædagogiklinjen, mens andre er lavet i de øvrige værksteder, hvor folk udforsker smede- og tømrerfagene.

Pirater kæmper sværd. Foto: Robert Hendel

Ud af de faste rammer

Ude på græsplænen er børnene delt op i små hold, så hver elev på skolen har en gruppe børnhavebørn, som vedkommende er sammen med.

– Pædagogerne, der kommer her med børnene, er vant til at styre det hele. Så vi siger som regel til dem, at de skal sætte sig ned, slappe og drikke en kop kaffe. Så lader vi vores elever tage styringen, for det lærer de noget af, siger Brigitte Ruellan.

På den måde kommer børnene væk fra de vante rammer hos pædagogerne, og samtidig får eleverne tid til at knytte bånd til børnene. Det er nødvendigt, når elever og børnehavebørn skal på skattejagt sammen.

De skal rundt på nogle poster hvor der hvert sted er en ny aktivitet. Når de er færdige, finder de skatten med slikposer, og så går de over til kaptajn klo som står og laver pandekager til dem.

Pandekagerne er dog ikke kun et hit hos børnene. Da Kaptajn Klo vender ryggen til, flyver en måge ned og stjæler en pandekage, og derfor må Brigitte Ruellan lave et nyt parti pandekager til børnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top