fbpx
Dannebrog skal minde om danske værdier
ngp01_1154.jpg
Ved en højtidelig ceremoni onsdag fik Vallensbæk Kommune overdraget Dannebrog.
VALLENSBÆK. I fremtiden kommer Dannebrog til at stå i kommunalbestyrelsens mødesal i Vallensbæk til minde om danske værdier som demokrati

Ved en lille højtidelig ceremoni fik Vallensbæk Kommune onsdag sidst på eftermiddagen overrakt en Dannebrogsfane af Danmarkssamfundet, der er en forening, der arbejder på at udbrede kendskabet til og brugen af Dannebrog på en korrekt måde.

Det var en enig kommunalbestyrelsen, der efter forslag fra Dansk Folkeparti besluttede at spørge Danmarkssamfundet, om de ville give en fane, der kan stå i kommunalbestyrelsens mødesal Havet, når der bliver holdt møde. Onsdag aften, dagen efter flagets 802 års fødelsdag, blev fanen så overrakt.

– Dannebrog er for os et vigtigt symbol på danskheden, på de værdier, som vi er stolte af, og dem, som vi gerne vil værne om, både historisk og fremtiden. Vores fane betyder alt for os. Vi kan se her under EM, hvordan alle klæder sig i vores stolte farver. Den skal minde os om det demokrati,
vi har. Selvom vi skændes lidt en gang imellem, så

kan vi godt lide hinanden, fordi vi har nogle grundværdier, som er danske, som vi gerne vil værne om, sagde borgmester Henrik Rasmusen (K) ved overdragelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top