fbpx
Årets klub og danske mestre
Badminton.jpg
På billedet spillerne: Luna Helmbo, Frederik Enevolsen, Oliver Theisen Otte og Nicklas Weien Andersen. Træner: Nicklas Rosenvinge. Foto: Søren Weien Andersen
Sport. Glostrup Badminton Club har på trods af coronaen haft en rigtig fin sæson 2020/21. Klubben er blevet kåret til årets badmintonklub på Sjælland og U15 holdet har netop vundet et Danmarksmesterskab

Glostrup Badminton Club har, til trods for en svær Corona-tid, formået at skabe nogle rigtig flotte resultater i 2020/21.

I april blev klubben kåret til årets badmintonklub på Sjælland af DGI og Badminton Sjælland. Prisen fik de, fordi klubben arbejder målrettet og med ydmyghed mod at tydeliggøre klubbens værdigrundlag, der indeholder oplevelser, fællesskaber og udvikling for alle spillere uanset alder, race, køn og niveau. Her sættes mennesket/spilleren i centrum, mens evnerne trænes i hallen. Klubben oplever medlemsfremgang i stort set samtlige ungdoms- og seniorårgange på trods af corona.

Klubben formår at inddrage og få aktiveret en masse frivillige på både forældre- og seniorsiden igennem en masse sjove og udbytterige aktiviteter for medlemmerne, som skaber glæde og loyalitet.

Danmarksmestre

Derudover har klubben netop vundet guld ved de Danske Mesterskaber for ungdomshold (DMU) i U15 rækken, som blev afholdt i Haldum Hinnerup Hallen i Århus den 22. maj 2021.

DGI Badminton og Badminton Danmark afholdt den fælles holdturneringsmesterskab, hvor deltagere fra hele landet samles for at spille om at blive ”Uofficielle danske mestre for ungdomshold”. Mesterskaberne har udviklet sig til en kæmpe ungdomsevent, der bliver afviklet i 13 haller med spillere fra cirka 172 danske klubber.

GBC deltog med fire ungdomsspillere, som alle kæmpede sig igennem semifalerne og hele vejen til finalen. Der blev heppet på holdkammeraterne med brugte boldrør som klapperør, der blev trommet i gulvet i de afgørende dueller og til sidst i finalen hvor GBC vandt en flot guldmedalje. Ungdomsholdet bestod af følgende spillere: Frederik Enevoldsen, Oliver Theisen Otte, Nicklas Weien Andersen og Luna Helmbo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top