fbpx
36-årig skal i fængsel for vandvidskørsel
Retten-i-Glostrup.jpg

Foto: Robert Hendel

Retten i Glostrup idømte en 36-årig mand 20 dages ubetinget fængsel for vandvidskørsel. Foto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Den 3. april i år trådte en 36-årig mand fra Glostrup alt for hådt på speederen på Islevdalvej. Det koster kørekortet i tre år, 20 dages ubetinget fængsel og en beslaglæggelse af hans partners bil

31. marts i år trådte en strafskærpelse for vandvidsbilisme i kraft. Den retter sig blandt andet mod bilister, der overskrider fartgrænsen med over 100 procent.

Skærpelsen lægger op til, at føreren skal have en frihedsstraf på 20 dages fængsel og have frakendt førerretten i mindst tre år. Derudover blev det skærpet, at retten også kan konfiskere en bil, der er blevet brugt til vandvidskørsel, selvom det ikke er ejeren, der har kørt bilen.

Bare fire dage senere, den 3. april i år klokken 22 om aftenen, kørte en 36-årig mand fra Glostrup mindst 108 kilometer i timen på Islevdalsvej i Rødovre.
Det blev han dømt for torsdag i sidste uge. Her fik han 20 dages ubetinget fængsel, frakendt føerretten ubetinget i tre og og bilen, der havde været konfiskeret af politiet siden hændelse, blev konfiskeret.

Ud over at være en af de første domme efter strafskærpelsen, er det også første gang, at retten konfiskerer en bil, der ikke tilhører føreren. I dette tilfælde tilhørte bilen mandens partner, som han bor sammen med.

– Fordi strafskærpelsen om vanvidskørsel som udgangspunkt medfører konfiskation af bilen – også selvom den ejes af en anden end føreren – nedlagde anklagemyndigheden påstand om, at retten konfiskerede bilen, siger specialanklager Charlotte Møgelhøj, Københavns Vestegns Politi.

Den dømte fører modtog dommen. Han kan formentlig få lov til at afsone dommen med fodlænke. Den registrerede ejer af bilen tog betænkningstid med hensyn til anke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top