fbpx
Træværket var i vejen for Brøndby
DSCF8970.jpg

Foto: Robert Hendel

Brøndby formåede ikke at få puttet bolden i kassen, da KoldingQ kom på besøg torsdag eftermiddag. Foto: Robert Hendel
SPORT. Brøndbys bedste fodboldkvinder mistede to vigtige point i kampen om det danske mesterskab, da det hjemme blev 0-0 mod KoldingQ. De blå-gule er dog stadigvæk med i guldkampen, som de selv kan afgøre

Fodboldkvinderne fra Brøndby skulle forsøge at rejse sig efter lørdagens skuffelse mod HB Køge.

Hjemme tog de blå-gule torsdag imod KoldingQ, der fra dommerens første fløjt blev sat under et gevaldigt pres. Dog kneb det som i de foregående kampe med skarpheden for Brøndby.

Frederikke Lindhardt fik efter fire minutters spil en kæmpe chance, da hun blev spillet helt fri af Nanna Christiansen. Afslutningen røg dog lige på KoldingQ-keeper Lene Christiansen, der fik sendt bolden ud over baglinjen.

Brøndby skabte flere store muligheder, og efter 37 minutter var det træværket, der stod i vejen for hjemmeholdet, da Caroline Pleidrup hamrede bolden på overliggeren fra kanten af straffesparksfeltet.

I anden halvleg fortsatte Brøndby med at dominere, men det blev ikke til de helt stormålene udeblev. Tættest på kom Brøndby, da Freja Abildå måtte se sin afslutning ramme undersiden af overliggeren med et kvarter tilbage af kampen.

Med 0-0 kan Brøndby fortsat afgøre, hvor guldet skal placeres takket være Fortune Hjørring, der tog point fra ligaens førerhold, HB Køge.

Søndag møder Brøndby netop Fortuna Hjørring. Her jagter ’pigerne fra Vestegnen’ den første sejr i ni forsøg på Fortuna Hjørrings hjemmebane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top