fbpx
Rækkens nummer ét var for stor en mundfuld
2020-10-10_at_14-16-54_Fujifilm_X-T4_DSCF6757x.jpg
Vallensbæk tabte fredag aften ude mod HIC. Arkivfoto: Robert Hendel
SPORT. Vallensbæk IF måtte tage tomhændet hjem fra Vestskoven, hvor rækkens suveræne topholdet HIC viste sig at være en tand for stærk en modstander

I efteråret overraskede Vallensbæk IF ved at tage point fra det suveræne førerhold, HIC.

Fredag skulle holdet forsøge at gentage den bedrift, men det blev op ad bakke fra kampens begyndelse. Der var blot spillet to minutter af opgøret, da hjemmeholdets målfarlige topscorer Jacobus A. C. Castelijns bragte HIC foran med 1-0.

En time senere øgede Rasmus Gjetrup Floor Andersen hjemmeholdets føring til 2-0, men med 13 minutter igen fik Vallensbæk bragt lidt spænding tilbage i opgøret, da Rasmus Rytkov Otto fik reduceret HIC’s føring.

Et minut før tid gjorde Nicklas Bøgelund dog en ende på Vallensbæks håb om point i en svær udekamp.

Vallensbæk ligger lige nu på en sjetteplads i Oprykningsspillet, mens HIC indtager en suveræn førsteplads. I næste uge sidder Vallensbæk over og spiller derfor ikke kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top