fbpx
Kirke lukker midlertidigt: Har fået svamp i sit orgel
DJI_0999ps.jpg

Elisabeth Nørgaard Frederiksen var frivillig ved Brøndbyvester Kirke. Foto: Robert Hendel

Brøndbyvester Kirke er midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp i kirkens orgel. De kirkelige aktiviteter fortsætter i Sognets Hus, mens orgelet bliver renset. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Brøndbyvester Kirke har siden slutningen af april været lukket, fordi kirkens orgel er ramt af skimmelsvamp. Det betyder dog ikke, at der er lukket for kirkelige aktiviteter, mens arbejdet med at rense orgelet står på

Kirken i Brøndbyvester Landsby har siden 25. april 2021 været lukket.

Årsagen er, der er skimmelsvamp i kirkens orgel, og det er en omstændig proces at få renset.

– Hele orgelet skal skilles ad, og hver enkelt pibe renses for skimmel. Og med over 1000 piber er det lidt af et projekt, forklarer sognepræst Marianne Braae til Folkebladet.

De kirkelige aktiviteter fortsætter dog trods lukningen af kirken.

– Imens har vi indrettet salene i Sognets Hus til kirkerum, så vi kan fejre gudstjeneste og holde bisættelser, dåb og vielser samt konfirmere alle vores konfirmander, fortæller Marianne Braae.

I Sognets Hus er der dog begrænset plads på grund af corona-restriktionerne. I alt må der være 20 personer i rummet, hvis menigheden synger med. Overlader man sangen til kirkesangerne, må der til gengæld være 40 personer i lokalet.

Det forventes, at arbejdet med at rense orgelet varer i nogle måneder endnu. Kirken håber atter at kunne slå dørene op på normal vis i begyndelsen af august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top