fbpx
Nu kan du få cyklen låst inde på Brøndbyøster Station
2020-11-29_at_17-32-04_Fujifilm_X-T4_DSCF2134x.jpg

Foto: Robert Hendel

Fra i dag er det muligt at smiden cyklen ind i et aflåst område, inden du hopper på S-toget i Brøndbyøster. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. I dag bliver det muligt at sætte din cykel i et aflåst område, inden du stiger på toget i Brøndbyøster.

Mange tog-pendelere har efterspurgt muligheden for aflåst cykelparkering ved stationen. Det ønske har DSB nu valgt at opfylde på en række stationer.

På Brøndbyøster Station kan du fra i dag derfor sætte din cykel ind i et aflåst cykelskur, inden du hopper på toget.

Adgangen til at låse cyklen inde er betinget af et medlemskab af DSB Plus, som er gratis. Via medlemskabet får du mulighed for at vælge, om adgangen til den aflåste cykelparkering skal virke med dit rejsekort eller din mobiltelefon.

Tilbuddet om aflåst cykelparkering afløser en tidligere nøglekortsordning, der var forældet. Ifølge DSB opfylder den nye løsning det behov, der er hos pendlerne.

– Det skulle være en løsning, der kan tilfredsstillede vores kunders behov for at kombinere nogle af de mest bæredygtige transportformer. Samtidig havde vi et krav om, at det skal muligt at hjælpe de kunder, der eventuelt kan få brug for hjælp til at komme ind til deres cykel, siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB i en pressemeddelelse.

Den nye ordning med aflåst cykelparkering kommer til at være gratis i opstartsperioden, indtil ordningen er prøvet af og rullet ud på flere stationer i landet, hvor det vurderes, at der er behov og mulighed for ordningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top