fbpx
Missede medaljer for første gang i 11 år
2021-03-31_at_19-02-57_Fujifilm_X-T4_DSCF3563x.jpg

Foto: Robert Hendel

Det blev ikke til medaljer i år for kvinderne i Brøndby Volleyball Klub. Foto: Robert Hendel
SPORT. Det blev desværre ikke til metal, da sæsonen sluttede for Brøndby Volleyball Klubs bedste kvindehold. VK Vestsjælland drillede endnu engang det gulblusede Brøndby-hold og løb med DM-bronzen

Volleyball-kvinderne fra Brøndby må for første gang siden 2010 tage til takke med en placering uden for medaljerækkerne.

Kort før påske tabte det ellers så sejrsvante volleyballhold bronzeduellen til VK Vestsjælland over to kampe.

Inden det første opgør blev Brøndby-truppen ramt af det ene uheld efter det andet. Et par dage inden opgøret måtte en af holdets ubestridte stjernespillere, Lucia Babic melde fra til bronzekampene og tage hjem til Kroatien på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Og på vej til kampen blev en af bilerne, som fragtede spillerne til Korsør, påkørt bagfra. Heldigvis kom ingen til skade, men uheldet betød at spillerne ankom lidt senere til hallen, ligesom der formentlig mærket af episoden gennem det første opgør, som endte 3-1 i sæt til hjemmeholdet.

Til returopgøret var kravet derfor en sejr til Brøndby, hvis den gode medaljestime skulle holde ved. Og det var da også hjemmeholdet, det lagde klart bedst.
Hurtigt rykkede Brøndby fra VK Vestsjælland. Først til 9-2, og siden til 17-8. Dog formåede hjemmeholdet ikke at lukke sættet, og VK Vestsjælland spiste langsomt forspringet op og løb med en sætsejr på 25-22.

I andet sæt fulgtes de to hold frem til 9-9. Herefter rykkede VK Vestsjælland fra Brøndby, og kunne juble over endnu en sætsejr, denne gang på 25-17.

Brøndby-spillerne lod sig dog ikke slå ud af at være bagud 2-0 i sæt. Hjemmeholdet tog hurtigt en føring på 12-5. Den pæne føring holdt frem til 20-16, og så overtog gæsterne føringen med 22-20. Brøndby kæmpede sig dog tilbage til 22-22, inden VK Vestsjælland fik mulighed for at lukke kampen ved 24-23. Det lykkedes imidlertid for hjemmeholdet at sende kampen ud i endnu et sæt, da holdet i Sille Hansens serv tog det afgørende ryk til 26-24.

I fjerde sæt løb Brøndby med en sejr på 25-21, og dermed skulle kampen ud i et femte og afgørende sæt.
Her kom VK Vestsjælland på 8-7, hvorefter de to hold byttede banehalvdel. Resten af sættet blev en jævnbyrdig affære, men desværre for Brøndby lykkedes det VK Vestsjælland at hive sejren hjem til sidst.

Sættet endte 15-13 til gæsterne, der udover sejren kunne juble over bronzemedaljerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top