fbpx
Gruppeoverfald: Udsat for vold og knivstik
2020-08-25_at_21-39-22_Fujifilm_X-T4_DSCF2392x_NR.jpg

Foto: Robert Hendel

Politiet måtte sent fredag aften rykke ud til Kisumparken i Brøndby Strand. Arkivfoto: Robert Hendel
BRØNDBY. Politiet måtte sent fredag aften rykke ud til Kisumparken i Brøndby Strand, hvor to personer var blevet overfaldet af en gruppe mænd. Den ene af de to forurettede blev ramt af knivstik

En anmeldelse om et overfald på to mænd fik Københavns Vestegns Politi til at rykke ud til Kisumparken i Brøndby Strand.

– Vi fik en anmeldelse klokken 23.01, som lød på, at en mand skulle være blevet stukket i hånden, og at flere personer skulle være oppe at slås. Og da vi ankommer, kan vi i hvert fald bekræfte den første del, fortæller Brian Holm, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, til BT.

Offeret for knivstik er mand i tyverne, og der er ifølge politiet ikke tale om alvorlige læssioner. Ifølge politiet kender de to forurettede hinanden, men ikke gerningsmændene, der bliver beskrevet som af anden etnisk herkomst end dansk. Derudover er signalementet sparsomt, ligesom motivet for overfaldet endnu er ukendt.

Københavns Vestegns Politi hører meget gerne fra vidner, der har overværet overfaldet eller ved, hvem gerningsmændene er. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top