fbpx
Flere fortove bliver renoveret
Fortov.jpg

Det manglende fortov her har givet farlige situationer. Nu bliver hullet fyldt ud. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Det manglende fortov her har givet farlige situationer. Nu bliver hullet fyldt ud. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Den nordlige del af Sofielundvej og Spurvevej skal have nye fortove, mens et glemt hul på stationsparken udfyldes

Da Kirkebjerg-området var industriområde, kørte der jævnligt godsvogne over Stationsparken til virksomheder i området. Det er ikke sket i mange år, men man kan alligevel se resterne af overkørslen på vejen.

Nu bliver noget af den rest snart fjernet. På den sydlige del af vejen mangler der nemlig cirka 30 meter fortov, hvor der tidligere lå jernbanespor.

Området har været asfalteret og er blevet brugt til parkering, hvilket har betydet, at fodgængere var nødt til at gå ud på cykelstien og cyklister derfor var nødt til at køre ude på vejen, hvilket har skabt farlige situationer. På kommunalbestyrelsens møde i marts blev det vedtaget at bruge cirka 250.000 kroner på at få lappet det hul.

Det blev også vedtaget, at fortovene på Spurvevej skal renoveres for cirka 700.000 kroner i samarbejde med Glostrup Forsyning, der skal klimasikre vejen.

De sidste penge ud af budgettet på to millioner kroner skal bruges på at starte renoveringen af fortovene på den nordlige del af Sofielundsvej. Det er dog estimeret, at det vil koste cirka 3,5 millioner kroner i alt, så det vil tage flere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top