fbpx
Fangede socialt bedrageri for fire millioner
2020-07-31_at_13-29-21_DSCF4160x_glostrupkommune_Web.jpg

Glostrup Kommune. Foto: Robert Hendel

En særlig kontrolgruppe på rådhuset i Glostrup har sørget for, at borgerne ikke snyder sig til for høje sociale ydelser. Det har sparet kommunekassen for millioner. Arkivfoto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Glostrup Kommunes kontrolgruppe fangede i 2020 socialt bedrageri for 4,4 millioner kroner, hvoraf de 3,4 millioner kroner kommer direkte tilbage i kommunekassen

På rådhuset i Glostrup arbejder en særlig kontrolgruppe, der skal sørge for, at borgerne ikke snyder sig til for høje sociale ydelser.

Det største område, hvor borgerne bliver fanget, er på kontanthjælpsområdet, hvor det bliver gennemgået, om borgerne har andre indtægter end kontanthjælp. Her blev der sidste år opdaget forkerte udbetalinger, så borgere blev pålagt at betale 569.000 kroner tilbage til Glostrup Kommune.

Derudover beregner kontrolgruppen, hvor meget de forventer, at hver person ville have fået over det kommende år, hvis de ikke var blevet opdaget. Det er derudover en besparelse på 1,5 millioner kroner.

Den næststørste besparelse blev funet på sygedagpengeområdet, hvor der primært har været fokus på selvstændige erhvervsdrivende, der har modtaget sygedagpenge og samtidig har arbejdet. Det giver en samlet besparelse på 1,5 millioner kroner, hvoraf lige under en millioner er en besparelse for Glostrup Kommune, mens resten er en besparelse for staten.

Det sidste område er økonomisk friplads i daginstitutionerne, der gives til enlige forældre. Her har kommunen ganske simpelt spurgt forældrene, om de var reelt enlige og har dermed opnået en besparelse på 844.000 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top