fbpx
Det er på tide at Brøndby selv gør noget ved støjen
Debat_web.png
Debat.  

Nej, borgmesteren og den øvrige socialdemokratiske gruppe har ikke siddet med hænderne i skødet. De har siddet på hænderne og det har de i langt mere end to år.

For mere end 10 år siden fik Hvidovre kommune etableret en støjvold langs motorvejen, på stykket fra Vestvolden til Hotel Scandic mod København. Hvidovre fik ovenikøbet penge for at modtage jorden.

Tilsvarende kunne Brøndby Kommune have fået, men der sov Brøndby Kommune i timen. Anden gang muligheden var der, var ved anlæggelsen af Ringstedbanen. Der synes at være anlagt en vold ved den muslimske gravplads, men det er kun halvdelen af det stykke de har i Hvidovre. Så det er ugennemtænkt og halvfærdigt arbejde.

Mulighederne har rent faktisk været der i mange år, men intet er sket. Det er ikke godt nok.

Ja, staten skal betale for støjværn ved motorvejene, men det fritager ikke os selv for ansvar og gennemtænkte løsninger, hvor det er muligt. På Brøndbyvester Boulevard ved Brøndbyvester skole blev for år tilbage etableret et lyskryds. Det har sikkert været nødvendigt i forhold til at krydse vejen for buspassagerer som ikke kunne bruge/finde tunnellen under vejen.

Lyskryds giver accelerationer og derved mere støj: Når fartbegrænsningen er 70 km/t, så har det øget støjen for den omliggende bebyggelse, både skole og boliger. Sænk dog farten til 50 km/t på strækningen fra Park Alle og til motorvejsunderkørslen. Det kan kommunen gøre noget ved.

Og støj giver ikke kun kræft, men i høj grad også stress med blodpropper til følge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top