fbpx
Tak til tidligere skoleleder
Debat_web.png
Debat  

Klokken ringer ud for sidste gang, inden livets store frikvarter: Michael går på pension. Men hvem er han egentlig og hvad har han betydet for børn og forældre i Glostrup Kommunes skolevæsen?
Mr. Nordvangskolen, Mr. Glostrup Skole, Mr. Ingelhardt med stort I og ikke at forveksle med et ”E”, takkede af fredag den 12. marts for at nyde et velfortjent otium efter at have været en gennemgående figur bag kullisen i Glostrups store folkeskole.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at samarbejde med Michael Ingelhardt af flere omgange, der som en fast klippe igennem Nordvangsskolens historie har været med til at tegne den lokale skole, inden den politisk blev forandret til Glostrup Skole. Under hele rejsen har Michael adskillige gange måtte fungere som konstitueret skoleleder og ofte samtidig med en rolle som udskolingsleder for alle byens unge mennesker. Han har overlevet ikke bare én ny skoleleder, men hele tre på Glostrup Skole og vælger nu at gå på pension efter ansættelsen af den fjerde, som forhåbentlig bliver hængende lidt længere tid end sine forgængere.

Michael har været med helt nede i maskinrummet og alle detaljerne, samtidig med at han har måtte flyve højt oppe i helikopteren, når det handler om den administrative del af det at drive så stor en folkeskole, som vi har i vores kommune.

Klassesammensætning for udskolingen i 7. 8. og 9. klasse på tværs af skoleafdelinger og på trods af skiftende politiske vinde, der ofte har vokset sig til kæmpe storme og voldsomt uvejr, har han stået model til. Michael har altid været tilgængelig, lyttende og ansvarsbevidst og så har han udstrålet en tillidsfuld omgangsform, hvor man altid har kunne stole på ham og hans ord. Tak for kampen, nyd dit frikvarteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top