fbpx
Skal børn fra Vestervang krydse farlige skoleveje?
Debat_web.png
Debat  

Den seneste tid har der kørt en livlig debat om optagelse i nye klasser på Glostrup Skole. Den 10. marts blev der fremsat et forslag fra Liberal Alliance, Konservative og Bylisten om emnet. Under denne debat kunne man blive meget klogere på, hvordan disse partier mener, optagelsen skulle være.

Dan Kornbek Christiansen (K) mener, at de 22 elever, der i dag ikke har fået deres ønsker opfyldt, bliver udsat for farlige skoleveje og mister deres sociale kontakter i nærmiljøet. Det er dog svært at tage ham alvorligt, når han i samme åndedrag vil lave udskoling på Vestervangsskolen, hvor alle børn fra 0. til 6. klasse, 205 børn i alt, skal fjernes fra deres nærmiljø og krydse de samme farlige skoleveje – hvorfor mon ikke det er et problem for konservative? Tænk over det alle forældre.

Lars Thomsen (Bylisten) mener, der uden problemer kan sættes en klasse på 22 elever ind i et grupperum beregnet til 10 elever. Da han under mødet finder ud af, at det måske ikke er så godt, syntes han, vi skal leje barakker til eleverne. Det koster måske en til to millioner om året, men det ser Bylisten stort på. Gad vide, hvor de penge skal tages fra? Det er jo mens, der er ledig kapacitet på Vestervangsskolen. Det er altså ikke sådan, vi bruger borgernes skattepenge.

Jeg er meget tilfreds med, at Venstre og socialdemokratiet ser skolen som en helhed, og at der er fem velfungerende enheder, med plads til alle børn.

Svar 1: Vi kan godt finde penge til store, lækre pavilloner

Lars Thomsen (BL)
Medlem af kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune
Sagen om optagelse af børn i 0. klasse viser tydeligt forskellen på Bylisten og Socialdemokratiet. Bylisten mener, at ansvaret for barnet er forældrenes. Det gælder også beslutningen om, hvor man vil have sit barn til at gå i skole.

Sidste år var situationen i Ejby, at der næsten var nok elever til to 0. klasser. Noget der hurtigt var politisk vilje til at finde plads til på Ejbyskolen. Der har aldrig startet to 0. klasser før på Ejbyskolem – eller Afdeling Ejby. Bylisten var meget enig i, at der skulle findes plads.

Faktisk er en del af Bylistens politik, at børn skal gå i den skole, der ligger nærmest, under forudsætning at forældrene ønsker det. Derfor fremsatte Bylisten også et forslag for to år siden om, at Ejbyskolen skulle udbygges, så den kunne dække undervisningen fra 0. – 9. klasse. Det blev nedstemt, selvom det jo ville have frigivet klasseværelser på Nordvangskolen og fastholdt Ejbybørnene i lokalområdet.

Det er fuldstændig korrekt, at jeg fandt på en løsning med barakker. Jeg forsøgte at være løsningsorienteret og imødekomme forældrenes ønske om skolevalg. Under debatten havde både Venstre og Socialdemokratiet klart tilkendegivet, at de ikke ønskede at give efter for forældrenes ønske, og nogle af argumentationerne var, at klasseværelserne er for små.

Det bedste, jeg kunne komme på, var at anbefale samme løsning, som kommunen har lejet til hjemmeplejen på Dommervangen. Store, lækre pavilloner som medarbejderne er glade for, indtil deres nye kontorer bliver færdige. Hvis man ville, kunne de sagtens stå klar til skoleårets start. Sådanne klasseværelser kunne endda være bedre klasseværelser end nogle af dem, der på nuværende tidspunkt er på Nordvangskolen.

Lejeprisen ville være omkring en halv million om året. Bylisten foreslår, at pengene i den periode, pavillonerne skulle stå, kunne tages fra den årlige pulje på 10 millioner kroner til byudvikling. Bylisten mener, det vil være bedre at bruge pengene her end at udbygge byen med flere boliger, før der er styr på de vigtigste ting i kommunen – herunder skolen (og hvor skal de nye borgeres børn gå i skole?).

Som det fremgår af Hanne Nielsens læserbrev, var der intet ønske om at imødekomme Bylistens forslag – og dermed imødekomme forældrene. Næste år opstår problemet igen for andre forældre, hvis flertallet i kommunalbestyrelsen ikke skifter. Denne sag handler for Bylisten ikke om farlige skoleveje. Den handler om retten til det frie skolevalg, retten til at forældrene bestemmer deres børns fremtid blandt andet via deres skolevalg.

Til aller sidst skriver Hanne Nielsen, at Glostrup Skole består af fem velfungerende afdelinger. Det er jeg nok ikke enig i, men det er en diskussion, jeg gerne tager en anden gang.

Svar 2: Vi vil gerne kigge på udskolingsskole igen

Dan Kornbek Christiansen (K)
Medlem af kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune

Det, at ens børn kan forsætte sammen med dem de kender og er trygge ved fra daginstitutionen, er vigtigt. Det, at skolevejen er tryg og sikker, samt det, at man kommer til at gå i skole i nærområdet, er vigtigt. Men vigtigst er det, at vi forsøger at være imødekommende og opfylde forældrenes og børnenes ønsker og behov.

For mig handler det om, at vi i Glostrup har en folkeskole, der ikke blot er første valg, fordi det er det eneste mulige valg – men derimod, at Glostrup skole er første valg fordi det er, det bedste valg, og det er lige netop derfor, at vi konservative sætter børnene, de unge og familierne før “systemet”, også når det gælder Glostrup Skole.

Det er vigtigt for mig, at Glostrup Skole igen bliver elevernes, forældrenes og de ansattes skole, og at især magt-politikeren fra Socialdemokratiet slipper deres stramme styring og faste greb om tøjlerne på Glostrup Skole, og sætter den fri fra partipolitiske, strategiske, taktiske og personlige hensyn.

Den igangværende debat om indskrivning af elever til de nye 0. klasser på Glostrup Skole er jo ikke ny. Det er en debat der med større eller lidt mindre kraft og lydstyrke foregår hvert år, fordi socialdemokraterne krampagtigt holdet fast i at der absolut og mod forældrenes ønske skal indskrives langt flere elever til 0. klasserne på Vestervangsskolen end der er børn til og ønske om.

Over en periode på de sidste tre år har der kun været ganske få elever og og forældre der har søgt om skolestart på Vestervangsskolen. I 2019 var det 14 elever, i 2020 var det 34 elever og i 2021 er der tale om 17 elever der har søgt skolestart på Vestervangsskolen og med et politisk fastsat klassekvotient på 22 elever ja, så burde der jo reelt kun oprettes en 0. klasse i 2019, måske halvanden i 2020, og kun en igen i 2021, hvis det stod til forældre og elever – men desværre vil Socialdemokratiet det anderledes.

Det kan der jo være rigtig mange personlige-, strategiske-, magtpolitiske grunde til, at Socialdemokratiet krampagtigt holder fast i, at man hvert år skal oprette langt flere klasser på Vestervangsskolen, end der er ønske om og behov for.

I Folkebladet den 29. juli 2020 er der en fin artikel om den tidligere formand for Glostrup Lærerforening, Lene Jensen og hendes næsten 42 år i og arbejde med Glostrup Skole.

Måske har Lene Jensen, fat i noget rigtigt, når det drejer sig om Socialdemokratiets skolepolitik, når hun i forbindelse med, at socialdemokraterne i 1990 valgte at lukke Højvangsskolen i artiklen bliver citeret for at sige “Man kunne lige så godt have lukket Vestervangsskolen, der kunne bygningerne trods alt bruges til noget andet. Men der boede mange politikere i det kvarter” og “”Den gang var fortællingen, at Vestervangsskolen var rød, mens Højvangsskolen var død”. Måske er det forklaringen, hvem ved?

Hanne Nielsen (HN) fra Socialdemokratiet stiller spørgsmålet; Skal børn fra Vestervangsskolen krydse farlige skoleveje?

At HN alene har fokus på elever på Vestervangsskolen, har vi måske allerede fået svaret på ovenfor.

Mit svar er, at jeg som konservativ lokalpolitiker vil arbejde stenhårdt for, at der ikke er nogen børn der som udgangspunkt skal krydse eller kører på farlige veje for at komme til og fra skole. Men hvor i mod HN blot er optaget af børn på Vestervangsskolen, er jeg optaget af at sikre gode, sikre og trygge skoleveje til alle elever og det på alle afdelinger af Glostrup Skole.

Endvidere kan jeg læse at HN er bekymret for at drøfte Venstre forslag om at omdanne Vestervangsskolen til en form for udskolingsskole.

Forslaget om at etablere en udskolingsskole på afdeling Vestervang kom fra Venstre under den sidste kommunalvalgkamp, og det at tage endelig stilling midt under en valgkamp, var svært med de forudsætninger vi havde på daværende tidspunkt.

Men efter at have fulgt udviklingen på de enkelte afdelinger og på hele Glostrup skole, og her tænkes også på forældre og elevers ønsker og behov, så er vi konservative bestemt ikke afvisende for at drøfte Venstres forslag. For mig er det vigtigt, at en sådan nyskabelse sker efter og på baggrund af en god og inddragende dialog med alle relevante parter og at det gerne sker gradvist og i et tempo hvor både forældre, elever og ansatte er trygge og kan følge med.

For mig handler det om, at vi sammen med forældre, elever og ansatte skaber positiv udvikling og god fremdrift på alle afdelinger af Glostrup Skole og at vi hele tiden arbejder for, at vi har en folkeskole, der ikke blot er første valg, fordi det er det eneste mulige valg – men derimod, at Glostrup skole er første valg fordi det er, det bedste valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top