fbpx
Q & A med Piet Papageorge (V) og Kasper Damsgaard (S): Vi forstår forældrene
kasper_piet.jpg
Kasper Damsgaard (S) vil kigge nærmere på flere af forædlrenes forslag. Piet Papageorge (V) forstår forældrene, men vil ikke gå på kompromis med klassestørrelse. Foto: Jesper Ernst Henriksen Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Borgmesterkandidaterne fra Glostrups to største partier, Venstres Piet Papageorge og Socialdemokratiets Kasper Damsgaard er henholdsvis nuværende og tidligere formand for Børne- og Skoleudvalget. De forstår godt forældrenes utilfredshed, men de holder fast i beslutningen. Læs deres svar på Folkebladets spørgsmål her

Hvad er ifølge dig årsagen til, at der igen er opstået disse udfordringer på Glostrup Skole?

Piet: Den grundlæggende problematik er, at der ikke er fysisk kapacitet til børnene på de skoleafdelinger, der efterspørges, mens der er ledig kapacitet på Vestervang. Stod det til mig efterkom vi forældrenes ønsker, men det kan kun lade sig gøre i den udstrækning, at der er plads. Det vil sige, at der i min optik er to knapper, man kan skrue på.

Den ene er antallet af elever i klasserne. Man kan sænke kvaliteten af vores skoletilbud ved at lade flere elever starte i klasserne. Dette vil alt andet lige give mindre lære/elev-kontakt og et ringere skoletilbud. Desuden vil det ikke kunne løse udfordringen for alle forældrene, da der er et
lovgivningsmaksimum på 28.

Den anden er, at man kan skabe flere klasselokaler på de mest søgte afdelinger (i år afdeling Søndervang og Nordvang). Dette er dog en meget bekostelig affære, og det hjælper ikke noget lige nu og her. Problemet med denne løsning er også, at der vil være en overkapacitet (uforbrugte lokaler) på afdeling Vestervang, der så ikke kan bruges til noget, hvilket ikke er optimalt.

Min konklusionen på de to mulighder er, at jeg ikke ønsker at sænke kvaliteten af undervisningstilbuddet ved at øge elevtallet fra 22 til 28, og at det ikke fysisk er muligt at flytte klasselokaler fra Vestervang til Nordvang eller Søndervang.


28 elever har ikke fået plads på Norvangskolen. Nogle bor meget tæt på skolen, kan du forstå, de er frustrerede?

Piet: Jeg kan sagtens forstå deres frustration. Det ville jeg i den grad også selv være, hvis jeg boede få hundrede meter fra afdeling Nordvang. Faktum er blot, at der ikke fysisk er de pladser, der efterspørges, og hvis de fik en af pladserne, ville et andet forældrepar, der havde ønsket Nordvang, skulle på afdeling Vestervang – denne familie ville blot have endnu længere i skole.

Kasper: Ja, selvfølgelig kan jeg det. Når man som børnefamilie kigger på hvor man skal bosætte sig og skabe sin fremtid, er institutioner og de nærliggende skoler i mange tilfælde også en vigtig faktor for, hvor man vælger at bo. Problemet i år, er jo desværre, at der har været en meget høj efterspørgsel på Nordvang i forhold til hvad der er kapacitet til.


Der bor et forældrepar øst for Byparkvej, der har fået plads på Vestervangskolen, over tre kilometer væk. Er det i orden, at de skal have så langt til skole?

Piet: Da vi vedtog denne model var en af grundpillerne, at man ”aldrig skulle gå forbi en skole for at komme i skole”. For mig virker det derfor ret vildt, at man som beboer på Byparkvej ender med at få tildelt Glostrup Skole afdeling Vestervang. Af GDPR-hensyn har jeg ikke modtaget en oversigt over, hvor folk bor, hvilken skoleafdeling de har søgt, og hvilken de har fået anvist, og kan derfor ikke vurdere det konkrete eksempel.

Kasper: Nej det mener jeg helt bestemt ikke, at det er. Det var jo i virkeligheden det, som denne model skulle undgå. Det er jo blandt andet derfor, at nogle forældre som bor lige op ad den ønskede afdeling, ikke har fået deres ønske opfyldt. Da det i så fald ville have givet andre børn endnu længere til skole.

Forældrene håber på en midlertidig løsning i år. Er det noget I overvejer (f.eks. at se bort fra loftet på 22 elever i klasserne, eller at bruge et ledigt lokale på Søndervang?)

Piet: Jeg forstår udmærket deres håb, men vi må se i øjnene, at disse midlertidige løsninger ikke er bæredygtige og dermed ikke vil løse det grundlæggende problem. Når vi har besluttet at sætte et loft på 22 elever, er det fordi vi tror på, at det skaber bedre inklusion, klassero, indeklima (særligt med tanke på afstand mellem elever). Det gik vi ikke på kompromis med sidste år, og det vil vi heller ikke gøre i år.

Kasper: Jeg mener, det ville være rigtig dårlig stil, hvis man som politikker ikke tog de forældre og deres henvendelser seriøst, og dermed overvejede andre løsninger eller muligheder. Så det har vi selvfølgelig gjort. Men at dispensere for max. 22 elever pr. klasse er bare ikke en god løsning på lang sigt.

Tværtimod vil det i fremtiden kun bidrage til, at endnu færre elever fra området vil have mulighed for at søge ind på Nordvang. For med flere elever pr. klasse nu, vil det betyde, at vi med søskendegarantien i fremtiden også skal tilbyde dem plads, og på den måde bliver det jo lidt som at tisse i bukserne. Derudover vil det heller ikke bidrage positivt til et bedre læringsmiljø, som vi politikkere i sidste ende også har et ansvar for at tilbyde vores børn i skolen.


Forældrene oplyser, at deres børns legekammerater har fået plads på Nordvang og Søndervang. Har I overvejet et kriterium i elevfordelingen, der hedder legekammerater fra børnehaven?

Piet: Det er ikke noget, jeg har tænkt før. Jeg har også svært ved præcist at se, hvorledes det skal udmøntes. Men har som sagt ikke overvejet det før.

Kasper: Nej dette forslag er ikke noget vi tidligere har overvejet, da det er første gang jeg personligt hører om det. Jeg har til gengæld på baggrund af forældrehenvendelserne overvejet om man kunne gå spadestikket dybere i forhold til det sociale kriterie og dermed også relationerne og legekammeraterne generelt, på både godt og ondt. En lille frygt er dog også, at hver gang vi politikkere går ind og laver et nyt kriterie, så gør det hele tildelingsmodellen mindre gennemskuelig, og det tror jeg desværre heller ikke er optimalt for forældrene.


Forældrene ønsker, at man vender ansøgningsprocessen om, så det minder mere om ”gamle dage”, hvor man fik plads på distriktsskolen,
og så kunne søge videre til en anden skole, hvis der var plads. Er det noget, I kunne overveje i frem-tiden?

Piet: I ”gamle dage” var skoledistrikerne også flydende baseret på, hvor børnene boede. Det var ikke en fast adresse, man benyttede som skillelinje. Det gamle Vestervangsskole-distrikt dækkede dog som oftest blandt andet mere end halvdelen af Solvangsvej, Emilsvej og Tunnelvej syd for banen.

Ved at gå tilbage til ”gamle dage” løser vi jo ikke det grundlæggende problem, at der ikke er klasselokaler nok på de skoleafdelinger, hvor forældrene ønsker at deres børn skal gå. Konklusionen ville således have været den samme, hvis man havde skoledistrikter som med den optagelsesproces, vi ser i dag.

Kasper: Det vil jeg ikke afvise som en mulighed. Det ville dog ikke have hjulpet os meget i år, da vi fortsat kun har en vis kapacitet til rådighed.


Forældrene har fået oplyst, at hvis de havde søgt Skovvangskolen i første omgang, havde de fået plads der. Efter fordelingen af elever, er der dog ikke flere pladser. De overvejer derfor, om de skal søge strategisk, hvor der forventeligt er plads, når de mindre søskende skal starte i skole. Er ansøgningsprocessen og gennemsigtigheden god nok, som den er?

Piet: Det skal ikke være sådan, at man skal søge strategisk. Jeg har ikke været bekendt med den oplysning, som forældrene har fået, men det er helt klart noget, jeg vil kigge ind i frem mod næste fordeling af pladser.

Kasper: Det er ikke en oplysning eller en udmelding som jeg har hørt om tidligere. Nej. Jeg tror dette har lært os, at ansøgningsprocessen skal være mere gennemskueligt i fremtiden for forældrene. Det vil jeg meget gerne gå ind og arbejde videre med at den bliver i de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top