Foreningen Vi-Gør.dk med David Meier i spidsen og DUI leg og virke – Glostrup afholder arrangement på Glostrup torv palmesøndag den 28. marts mellem klokken 12 og 16 på Glostrup Torv.
Vi-gør.dk er i Glostrup blandt andet kendt for de store sommerfester, hvor flere hundrede familier med børn, der ikke ellers har udsigt til oplevelser i sommerferien, kan komme og få en god oplevelse. Arrangementet på søndag er i lidt mindre skala. Det er gratis og kræver ikke tilmelding.
– Vi inviterer børnefamilier fra Vestegnen til at komme forbi og puste/male æg – så de er klar til påsken, fortæller David Meier.
Alle corona-restriktioner bliver selvfølgelige overholdt. Området vil være spærret af og antallet af personer i området vil være begrænset. Den første melding lød på max 25 personer, der på tidspunktet for planlægningen var loftet over antallet, der må være samlet i forbindelse med foreningsaktiviteter.
Foreningerne vil sørge for at der er kaffe, te og kakao til de fremmødte, men opfordrer folk til at komme i varmt tøj, da der kan opstå kø for at komme ind.
Glostrup Shopping center har sørget for at der er en slikpose til de første 100 børn, mens Tieanhom.dk kommer forbi og deler gratis ud af popcorn og candyfloss.
Takker for annoncen
DUI leg og virke – Glostrup har valgt at trække sig her i sidste øjeblik.
Foreningen Vi-Gør.dk skaffer frivillige så arrangementet kan gennemføres.