fbpx
Nye Radikale kandidater
Radikale.jpg

Fra venstre til højre: Said Mo El Idrissi, Georg Roldan, Elif Goekce & Betty Chatterjee. Foto: Carsten Madsen

Fra venstre til højre: Said Mo El Idrissi, Georg Roldan, Elif Goekce & Betty Chatterjee. Foto: Carsten Madsen
HELE OMRÅDET. De Radikale i Brøndby, Ishøj og Vallensbæk har valgt kandidater til kommunalbestyrelsesvalget d.16. november 2021

De Radikale i Brøndby, Ishøj og Vallensbæk mødtes virtuelt den 2. februar 2021 og valgte spidskandidater og kandidater til kommunalbestyrelsesvalget til november.

– Det er en stor glæde, at kunne præsentere nogle stærke radikale hold i vores 3 kommuner, fortæller Betty Chatterjee, formand for de Radikale i Brøndby, Ishøj og Vallensbæk og fortsætter:

– Der bliver truffet vigtige beslutninger i kommunalbestyrelserne, som har direkte indflydelse på vores alles hverdag. Det er lige fra daginstitutionerne, folkeskolerne, vej og park, erhvervsliv til sundheds- og ældreplejen. Kommunalpolitik vedrører os alle. Som radikale tror vi på stærk borgerinddragelse. Men ikke alle er lige klar over, hvordan man som borger kan bliver involveret. Det vil vi godt lave om på. Det er i samtalen, at vi sammen udvikler os og vores samfund. Vi glæder os til at møde borgerne til gode grønne, stærke og frie samtaler, siger hun.

I Brøndby kommer Elif Goekce til at stå øverst på listen. Det gjorde hun også for otte år siden. For fire år siden stod det nuværende medlem af kommunalbestyrelsen Said Idrissi øverst. Men han har meddelt, at han gerne vil træde lidt i baggrunden og står nu nummer to på listen.

I Vallensbæk er spidskandidaten Georg Roldan, som mange vil kende fra Folkebladets debatspalter og fra flotte fugle-fotos fra Vallensbæk. Nummer to er Betty Chatterjee selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top