fbpx
Klar til at teste skoleelever
foto3.jpg

Poderne fra Glostrup Kommune er klar til at teste eleverne på Glostrup Skole. Foto: Glostrup Idrætsanlæg

Poderne fra Glostrup Kommune er klar til at teste eleverne på Glostrup Skole. Foto: Glostrup Idrætsanlæg
GLOSTRUP. Glostrup Kommune har nu ansatte klar til at teste alle skoleelever to gange om ugen

Skal genåbningen af samfundet lykkes, skal der skrues markant op for testningen af borgerne. To gange om ugen lyder anbefalingen til folk, der går på arbejde eller i skole. Derfor er Glostrup Kommune nu klar til at teste alle elever på Glostrup Skole.

Det er Glostrup Idrætsanlæg i samarbejde med sundhedsplejen, der står for testningen.

De har ansat syv podere, der sammen med ansatte fra Glostrup Idrætsanlæg har gennemgået kvalitetssikrede podekurser. Det skal sikre høje hygiejneforhold, testning i trygge rammer samt at endnu flere kan blive testet og smitten kan holdes nede. En række medarbejdere fra andre dele af kommunen har frivilligt meldt sig til at hjælpe med at være podere, hvis der opstår akut behov for hjælp, i takt med den øgede genåbning.

Testningen er et frivilligt tilbud til eleverne på Glostrup Skole, og i de relevante tilfælde er der indhentet tilladelse fra forældrene.

Poderne har fået faste teststeder på skolerne, hvor det har været praktisk muligt at leve op til kravene, der blandt andet siger, at elever, der skal testes, skal gå ind i den ene ende af lokalet og ud i den anden.

Det vil være op til lærerne i den enkelte klasse at give eleverne mulighed for at gå ned til testning i mindre grupper. Det er kvik-testen i næsen, der blier foretaget, så eleverne skal sidde og vente cirka et kvarter på at få svar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top