fbpx
Gratis kompost
kompost-billede.jpg
HELE OMRÅDET. Der er gratis kompost at hente på genbrugs-stationerne fra den 20. marts til 16. maj

Skal blomsterbeddet eller nyttehaven have lidt ekstra hjælp til at komme i gang her i foråret, så er der igen gratis kompost på områdets genbrugsstationer.

Komposten er lavet af have- og parkaffald, som er blevet komposteret hos Gemidan. Den er meget næringsrig og skal altid blandes med jord eller sand. For hvis man sår eller planter i den rene kompost, risikerer man at ødelægge planten og svide dens rødder.

– Ved at omsætte haveaffaldet til kompost genbruger vi ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer til naturen. På den måde er vi med til at sikre en fornuftig udnyttelse af sparsomme råvarer, som for eksempel fosfor, der er en ressource, vi risikerer at få mangel på i fremtiden, siger Yvonne Amskov fra Vestforbrænding og fortæller, at der sidste år blev hentet 5.812 ton kompost fra genbrugsstationerne.

Kommer du på besøg for at hente kompost, skal du huske holde afstand til medarbejdere og andre besøgende og medbringe din egen skovl. For at undgå smittespredning med Covid-19 er alle skovle og koste nemlig fjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top