fbpx
Ghetto-stemplet rykker længere væk
2021-01-16_at_14-11-00_DJI_FC7303_DJI_0148x.jpg

Foto: Robert Hendel

Brøndby Strand Parkerne bevæger sig stille og roligt længere væk fra stemplet som udsat boligområde. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Brøndby Strand Parkerne har rykket sig endnu længere væk fra ghettolisten, og området er langt bedre end sit rygte, lyder det fra boligselskaberne og borgmesteren

Der er én liste, som boligområder ikke har lyst til at figurere på i Danmark. Ghettolisten.

Det er en liste over udsatte boligområder i Danmark, der kendetegnes ved at være et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end 50 procent samtidig med, at to af fire kriterier uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, indkomstniveau er opfyldt.

Det er især positivt, at der ikke længere er nogen afdelinger, der opfylder kriteriet for antal dømte personer. Det viser jo, at vi har et trygt og sikkert område

Kent Magelund

Som samlet boligområde har Brøndby Strand Parkerne aldrig været på ghettolisten, siden den blev præsenteret af den daværende regering i oktober 2010. Enkelte af områdets almene boligafdelinger har dog isoleret set fra tid til anden opfyldt tre eller flere af de fem kriterier, der skal til for at ende på den kedelige liste.

I de seneste år er der imidlertid sket et støt fald i antallet af opfyldte ghettokriterier i boligafdelingerne i Brøndby Strand Parkerne.

– Jeg synes jo, det er en aldeles god nyhed, at vi som område er rykket så langt væk fra ghettolisten. Ikke mindst fordi det i den grad er med til at skubbe til folks forestillinger og fordomme om Brøndby Strand Parkerne, siger Ole F. Larsen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Rheumpark.

Bedre end sit rygte

Boligministeriets seneste opgørelse fra 2020 viser, at der ikke er nogen af afdelingerne i Brøndby Strand Parkerne, som opfylder mere end to af kriterierne for at komme på ghettolisten.

– Det er især positivt, at der ikke længere er nogen afdelinger, der opfylder kriteriet for antal dømte personer. Det viser jo, at vi har et trygt og sikkert område, siger Kent Magelund (S), der er borgmester i Brøndby Kommune.

Han er glad for, at tallene går den rigtige vej i Brøndby Strand, der for få år siden var oppe at vende i Folketinget, hvor et flertal af medlemmerne var bekymrede over, at der bor flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere. Bekymringen blev vedtaget i en udtalelse fra Folketinget, og den vakte harme hos Brøndbys borgmester.

– Jeg kan jo glæde mig over, at jeg havde ret i min kritik af forslaget, og at området er meget bedre end sit rygte, siger Kent Magelund, der mener, at danskerne har mange farver og religioner.

Ifølge borgmesteren er langt de fleste beboere i Brøndby Strand med til at skabe et boligområde i fremgang.

– Det er der al mulig grund til at glæde sig over, siger Kent Magelund.

Øget social indsats

Udviklingen i Brøndby Strand er et resultat af en social indsats i området. Det mener Michael Buch-Barnes, der er organisationsformand i Brøndby Boligselskab.

Senest er der sat fokus på et samarbejde mellem boligorganisationerne, Brøndby Kommune og Københavns Vestegns Politi, der skal reducere antallet af beboere, der dømmes for at have begået kriminalitet inden for eget boligområde.

– Med de sociale helhedsplaner tager vi hånd om vores beboere på en anden måde, siger Michael Buch-Barnes.

Jeg synes jo, det er en aldeles god nyhed, at vi som område er rykket så langt væk fra ghettolisten. Ikke mindst fordi det i den grad er med til at skubbe til folks forestillinger og fordomme om Brøndby Strand Parkerne

Ole F. Larsen

Han tillægger helhedsplanerne en stor del af æren for, at Brøndby Strand Parkerne har taget et stort skridt væk fra stemplet som ghettoområde. Et stempel, som organisationsformanden ikke bryder sig om.

– Jeg har altid sagt, at de kriterier ikke burde være her, men nu er de her, og så må vi leve med dem. Jeg forholder mig til realiteterne, og jeg tror, at det er et værktøj, som er kommet for at blive, siger han.

For nylig har boligselskaberne i Brøndby sammen med kommunen iværksat en social helhedsplan for de kommende fem år. I den er der især fokus på uddannelse og beskæftigelse, som også er indskrevet i kommunens strategi frem mod 2030.

– Vi kan se, at de sociale helhedsplaner virker, også på landsplan. Derfor undrer jeg mig over, at man har fjernet 100 millioner af vores egne penge fra netop de sociale indsatser. Det er rigtig ærgerligt, men nu er det, som det er, og det forholder jeg mig til, siger Michael Buch-Barnes.

Vil undgå udsættelser

For nylig overtog Brøndby Kommune boliganvisningen i Hallingparken, afdeling 607, som hører under Brøndby Boligselskab. Det er ifølge Michael Buch-Barnes med til at skubbe området i den rigtige retning, fordi kommunen også har en interesse i at få flest muligt i beskæftigelse.

– Så har vi jo samme interesse, for vi skelner jo ikke mellem borgere og beboere. Det er jo de samme mennesker, vi snakker om, siger organisationsformanden for Brøndby Boligselskab.

Jeg har altid sagt, at de kriterier ikke burde være her, men nu er de her, og så må vi leve med dem. Jeg forholder mig til realiteterne, og jeg tror, at det er et værktøj, som er kommet for at blive

Michael Buch-Barnes

Hvis folk er uden for arbejdsmarkedet, øger det risikoen for udsættelser, og det rammer ikke kun familierne, der bliver udsat.

– Det er sørgeligt at se, når der kommer en udsættelse, og familien står ude i gården, fordi den er smidt på gaden. Det er der jo ingen, der ønsker. Nogle familier flygter derfra, og regningen kan snildt løbe op i 200.000 kroner, forklarer Michael Buch-Barnes.

Den ubetalte regning hænger afdelingen og dermed de øvrige beboere på. Boligselskabets formand mener derfor, at det ikke er korrekt, når der er folk, der påstår, at boligselskaberne er ligeglade med, om det er folk selv eller kommunens kasse, der betaler beboernes husleje.

– Det giver huslejestigninger, og det er der ingen, der ønsker. Derfor har vi naturligvis en interesse i, at folk kommer i beskæftigelse, ligesom vi har en interesse i, at unge får en uddannelse, så de har noget at se frem til, fortæller Michael Buch-Barnes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top