fbpx
Gensynsglæde på skolerne
6A-strandparken.jpg

Vallensbæks 5.-9. klasser må nu møde fysisk op til udendørs-undervisning en dag om ugen, og det foregår blandt andet i Strandparken.

Vallensbæks 5.-9. klasser må nu møde fysisk op til udendørs-undervisning en dag om ugen, og det foregår blandt andet i Strandparken.
VALLENSBÆK. I over tre måneder er al undervisning foregået digitalt for de ældste elever på Vallensbæks skoler. Men i sidste uge var de tilbage på skolerne - kun udnedørs og kun en dag om ugen. Men gensynsglæden var alligevel stor

sskab – det er tre ting, som de ældste skolebørn har manglet de seneste måneder, hvor de har været hjemsendt til online-undervisning. Og det er netop de tre begreber, der er centrum, nu hvor 5. til 9. klasserne i Vallensbæk lige så stille er på vej tilbage i skole – foreløbigt en dag om ugen.

6.A på Egholmskolen har fået tildelt tirsdag som ”deres” dag, de må være tilbage, og den første tirsdag tilbragte de sammen med deres lærer May med en form for GPS-skattejagt i Strandparken. Aktiviteten hedder ”MapOp” og går ud på, at man skal gå rundt i området svare på nogle spørgsmål om litteratur, som bibliotekarerne fra Vallensbæk Kultur- & Borgerhus har lagt ind i appen.

Eleverne var tydeligvis glade for at være sammen igen.

– Det er fedt at være tilbage – vi har savnet hinanden meget. Man bliver helt glad indeni, når man ser sine venner, siger Sine.
Freya nikker.

– Det er fint at være tilbage. Men det var nu også meget hyggeligt at være hjemme, griner hun.

Endnu en gruppe piger kommer gående med mobiltelefonerne indstillet på litteratur-skattejagt. De er enige i, at det er godt at være tilbage, men de har faktisk ikke savnet drengene, der som bekendt kan være ret irriterende.

Tilbage ved udgangspunktet ved strandbaren Haveje er klassens lærer May ved at få samling på tropperne. Dagen er snart forbi – og så er der en
hel uge til, at 6.A skal ses igen.

Svær planlægning

Det har ikke været uden udfordringer at planlægge de ældste elevers tilbagevenden. Hovederne måtte lægges i blød, for der var lige et par benspænd at tage højde for, når eleverne kun må være tilbage én dag om ugen, og undervisningen skal foregå udendørs. De fire andre dage om ugen har eleverne stadig online-undervisning.

– Vi har tænkt over, hvor der kunne være nogle gode områder til udendørs aktiviteter. Blandt andet har vi fået en kunstgræsbane ved idrætscentret, to af klasserne opholder sig ved indsøerne i Strandparken, og en klasse er på selve stranden, forklarer Mette Geschwendtner Broegaard, der er afdelingsleder for mellemtrinnet på Egholmskolen.

Hun fortæller, at retningslinjerne fra myndighederne kommer med så kort varsel, at skolerne så at sige må lægge skinnerne, mens de kører.

– Det er en stor udfordring, at personalet har så kort tid til at planlægge – men de har været super omstillingsparate, og vi har fået gode tilbagemeldinger fra forældrene, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top