fbpx
Cyklisme er en del af Brøndbys DNA
Debat_web.png
DEBAT.  

I Folkebladet den 3. marts efterlyser Dennis Baggers Laursen en cyklist, han kan stemme på til kommunalvalget i Brøndby. Undertegnede er ikke bare det. I min tid som medlem af regionsrådet var jeg med til at skaffe mange millioner til udbygning af Cykel Superstier. Privat har jeg pendlet fra Brøndby til samtlige fem hospitaler inden for 10 km af Brøndby.

Brede cykelstier, adskilt fra vejen er en del af Vestegnens DNA. Jeg er glad for at bo i en kommune, hvor cykelstierne ryddes lige så effektivt ved snefald som vejene. Samme service ser man ikke i mange borgerlige kommuner. Penge til stisystemer er gode investeringer. De kommer igen i form færre sygedage og flere bedre leveår. Senest i efteråret udgav COWI en rapport for transportministeriet, der igen dokumenterede de gode effekter for helbred og samfundsøkonomi.

Selv har jeg også overvejet, om de såkaldt intelligente kryds altid er så intelligente? Ved at begrænse grønt lys for cyklister, til når der er nogen, der har stoppet op og trykket på knappen, sænker man cyklismens effektivitet som transportmiddel. Og i lyset – eller måske rettere skyggen – af coronapandemien, er det bestemt værd at overveje, om vi ikke skulle afskaffe de fælles kontaktpunkter, som de knapaktiverede lyskryds skaber.

Tak for konkrete perspektiver for, hvor der kan forbedres for os cyklister i næste valgperiode. Jeg krydser fingre for at opnå valg og have mulighed for at gøre noget ved det.

1 kommentar om “Cyklisme er en del af Brøndbys DNA”

  1. John Gade siger:

    I den verserende debat om cykelstier nævner Maja Højgaard (16.03.2021) i et fint indlæg de intelligente lyskryds. Jeg kender ikke alle lyskryds i kommunen, men jeg kender 2, som er de absolut meste intelligente, jeg som cyklist har oplevet – i hele landet ! Det drejer sig om de 2 kryds ved Brøndbyvester Boulevard, som skifter automatisk uden behov for berøring. Ved Midlergårdsvej krydset kan man komme i høj fart og behøver blot sænke farten på de sidste 25-30 meter, så kan man køre over for grønt i alle retninger !! Ved Sydgårdsvej skal der også tages hensyn til højre- og venstresvingsbaner, men det er næsten lige så godt. Hvis lignende indføres i flere kryds (de fleste?), vil det være helt unikt enestående. Man skal også huske det, som er godt.
    John Gade, kasserer, Cyklistforbundets Brøndby-Hvidovre Afdeling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top