fbpx
Boligformand fylder 60: Jeg flytter aldrig fra Brøndby Strand
2020-12-09_at_13-06-15_Nikon_NIKON-D850_DSC_4279x.jpg

Foto: Robert Hendel

Michael Buch-Barnes fylder 60 år på lørdag. I 27 år har han kæmpet for bedre vilkår for lejerne. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Boligpolitik har været en central del af Michael Buch-Barnes’ liv i næsten 30 år. På vejen har han lært nogle tricks i fagbevægelsen og fået gode råd af Brøndbys legendariske bykonge, Kjeld Rasmussen. Lørdag fylder han 60 år

Der er ikke den afkrog i Brøndby Strand, som Michael Buch-Barnes ikke kender.

I næsten 60 år har han haft adresse i bydelen, og der er ikke meget, der tyder på, at han nogensinde flytter derfra.

– Hvis jeg er væk i en uges tid, savner jeg faktisk at være ovre for at omklamre et højhus for at signalere, at jeg er tilbage igen. Der er så meget liv og så mange positive ting i Brøndby Strand, siger Michael Buch-Barnes, der i 27 år været aktiv i boligpolitik i Brøndby, hvor han i dag er organisationsformand for Brøndby Boligselskab.

Det sidder stadigvæk i mig. Hvis man ikke selv gør det, hvem skal så gøre det for dig? Der er ikke noget, der kommer af sig selv.

Michael Buch-Barnes

Han er drevet af fællesskabet, og han tilskriver fællesskabet, at han overhovedet har skabt sig en politisk karriere.

Michael Buch-Barnes var omkring to år gammel, da han flyttede med sin mor fra Vesterbro til Maglegården i Brøndby Strand, og han har aldrig forladt område særlig længe ad gangen.

– Vi kom inde fra Eskildsgade, og hun mente ikke det var et sted for os, så hun flyttede herud, da der kun var marker og plantager. Det var meget godt for en lille gut som mig at hoppe rundt i træerne og spise blommer og æbler, husker han.

Dengang var Brøndby Strand Parkerne endnu ikke opført. Det samme gjaldt jernbanen, der først blev indviet i begyndelsen af halvfjerserne.

Michael Buch-Barnes har derfor set med fra første række, da byggeriet langs Strandesplanaden tog form.

– Det er nok derfor, jeg aldrig kommer væk fra Brøndby Strand, og jeg har da også sat mig i hovedet, at det er her, jeg lukker øjnene, fortæller han.

Lærte at sige fra

Vejen ind i boligpolitik gik via fagbevægelsen, som han stiftede bekendtskab med, da han var i lære som maskinarbejder.

– Det begyndte der, fordi jeg kæftede op om, at forholdene ikke var i orden. Lærlingelønnen var ikke god, og der var nogen, der stod og borede huller i hele deres lærlingetid. Det skulle der gøres noget ved, husker Michael Buch-Barnes, der blev uddannet maskinarbejder hos Hartvig Jensen & Co i Glostrup.

Han takker sin læremester for at have lært ham at råbe højt, hvis der er noget, han ikke er tilfreds med.

Jeg fandt ud af, at de fleste medlemmer boede i afdelingen. Så jeg hev dem ned til en ordentlig tur med bajere og toast og sagde ‘klokken 19 går vi derover til afdelingsmødet’.

Michael Buch-Barnes

– Det sidder stadigvæk i mig. Hvis man ikke selv gør det, hvem skal så gøre det for dig? Der er ikke noget, der kommer af sig selv, siger han og skynder sig at tilføje, at det kun er muligt, hvis man er med i et fællesskab.

Det lærte han på den hårde måde efter sin lærlingetid, da han arbejde på B&W i København.

– Du rørte ikke noget, der var anderledes, end det du var ansat til. Fællesskaberne var definerede på forhånd, og det brød jeg mig ikke om, erkender han.

En dag lavede han en kranførers opgave, og det skulle han aldrig have gjort.

– Det var jo lige før, jeg røg ud i havnen. De snakkede ikke til mig i tre uger. Ikke engang et nik fik jeg, når jeg mødte ind, husker han.

Han blev dog taget til nåde igen.

– Det var op ad bakke, men jeg var der trods alt i 10 år, hvor jeg også var med til at ændre kulturen til, at vi begyndte at snakke mere med hinanden, siger Michael Buch-Barnes og henviser til, at fællesskaber også bør gå på tværs af hinanden.

I det hele taget er han optaget af fællesskabet.

– Jeg var ikke nået til der, hvor jeg er nu, hvis jeg ikke havde fællesskaberne. Det er fællesskaberne, der bærer mig op, forklarer han.

Michael Buch-Barnes elsker Brøndby Strand Parkerne, og han kan ikke forestille sig, at han flytter derfra. Foto: Robert Hendel

Ville lave kuppe afdelingsbestyrelsen

For 27 år siden var Michael Buch-Barnes kasserer i en beboerklub i Hallingparken i Brøndby Strand. På det tidspunkt stillede kommunen krav om et udsugningsanlæg og ekstra isolering i klubbens lokaler.

– Vi skulle have et udsugningsanlæg, fordi beboerne klagede ovre i højhuset. Vi bad om et tilbud på et ventilationsanlæg, og det kostede 275.000 kroner, forklarer Michael Buch-Barnes.

Jeg var ikke nået til der, hvor jeg er nu, hvis jeg ikke havde fællesskaberne. Det er fællesskaberne, der bærer mig op.

Michael Buch-Barnes

Afdelingsbestyrelsen i den boligafdeling, hvor klubben lå, bakkede imidlertid ikke op om planerne. Derfor organiserede Michael Buch-Barnes et oprør.

– Jeg fandt ud af, at de fleste medlemmer boede i afdelingen. Så jeg hev dem ned til en ordentlig tur med bajere og toast og sagde ‘klokken 19 går vi derover til afdelingsmødet’, husker han.

På mødet lå forslaget fremme, og Michael Buch-Barnes glemmer ikke formandens ansigtsudtryk, da han så 50 mand komme vætende ind ad døren.

– Der kunne han godt se, hvor det bar hen. Så han kom hen og spurgte mig, om vi kunne finde en mindelig løsning. Det kunne vi godt, hvis altså forslaget blev godkendt, for ellers ville jeg vælte bestyrelsen, siger Michael Buch-Barnes, der havde lært at organisere sig i fagforeningen.

Fik blod på tanden

Oprøret endte med, at Michael Buch-Barnes kom ind i afdelingsbestyrelsen som suppleant. Siden steg interessen for det boligpolitiske arbejde.

– Jeg fandt ud af, at det var langt større, end jeg troede.

I 2006 blev han valgt ind i organisationsbestyrelsen, som han seks år senere blev formand for og har været det lige siden.
Ved siden af tillidsposterne i boligselskabet har Michael Buch-Barnes også gjort politisk karriere på rådhuset i Brøndby. Det var egentligt ikke meningen.

– Jeg har altid været fagligt engageret, men kommunalpolitik? Det skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg tænkte, at der var røvsygt. Jeg ville hellere lave fest og farver. Det var fællesskabet, der drev mig, forklarer Michael Buch-Barnes.

Han endte dog med at stille op til kommunalvalget i 2001, hvor han var opstillet som nummer 23 på partiets liste.

– Der tænkte jeg ‘skidegodt, så kommer jeg ikke ind’, husker Michael Buch-Barnes, der dog blev klogere.

Fik gode råd af Kjeld

Kjeld Rasmussen fik 6.237 personlige stemmer ved valget i 2001, og det betød, at Michael Buch-Barnes kom i kommunalbestyrelsen.

– Så de 141 personlige stemmer blev pludselig utroligt vigtige, og der sagde jeg til Kjeld, at det skulle vi lige have en snak om. For jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, husker Michael Buch-Barnes.

En boligpolitiker har ikke nogen politisk farve på den måde. Der skal jeg favne alle, og det gør jeg også. Jeg er jo valgt til at passe på 2600 husstande. Så der er partipolitik ikke velkommen, og det bliver den heller ikke, mens jeg er formand.

Michael Buch-Barnes

Han fik dog nogle gode råd med på vejen af den garvede lokalpolitiker, der stadigvæk i dag er den længst siddende borgmester i Danmark.

– Det første han sagde, var at jeg skulle uddannes i både den økonomiske og organisatoriske del af kommunen. Den anden ting var, at jeg skulle komme til møderne forberedt, for jeg ville hurtigt blive gennemskuet. Og så sagde han, at jeg ikke skulle lave mig om, fordi jeg havde fået en titel, siger Michael Buch-Barnes.

Rådene har han taget til sig, og han sætter stadigvæk fællesskabet over sin egen person. Det var det, han lærte i fagbevægelsen, og det har han taget med over i det politiske arbejde, hvor han stadigvæk har ambitioner – især på boligområdet.

Skal være partineutral som boligformand

Michael Buch-Barnes forsøger så vidt muligt at gå uden for døren, når der er risiko for interessesammenfald, når han sidder med forskellige kasketter på. Det gør han gerne, selvom han ikke mener, at det bør være nødvendigt.

– En boligpolitiker har ikke nogen politisk farve på den måde. Der skal jeg favne alle, og det gør jeg også. Jeg er jo valgt til at passe på 2600 husstande. Så der er partipolitik ikke velkommen, og det bliver den heller ikke, mens jeg er formand, siger Michael Buch-Barnes, der kan smide 60 lys i fødselsdagslagkagen på lørdag.

Han har stadig ambitioner, han gerne vil indfri, inden han takker af i boligpolitik. Blandt andet er en stor helhedsplan for renovering af Brøndby Strand Parkerne, som Michael Buch-Barnes gerne vil følge til dørs, hvis fællesskabet giver ham lov.

– Det tager 10 år mere, og så længe jeg har noget at byde ind med, bliver jeg ved. Jeg skal ikke sidde der bare for at være der. Fællesskabet forpligter, lyder det fra organisationsformanden for Brøndby Boligselskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top