fbpx
Bekymrede forældre: Får lang og farlig skolevej i stedet for nærmiljø og legekammerater
DSC09435.jpg
Ane Falk Mouritsen, Charlotte Wøhlk og Malene Arvid mødes her ved legepladsen i Solvangsparken og taler om pladsproblemerne på Glostrup Skole. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. 37 forældre fik ikke indskrevet deres barn på den ønskede afdeling af Glostrup Skole. Nogle bor få hundrede meter fra nærmeste skole, men skal alligevel sende deres børn ud på en lang og farlig skolevej. Forældrene efterlyser en løsning med højere klassekvotienter og en mere gennemsigtigt indskrivning

I Solvangsparken mødes en gruppe mødre til kommende elever på Glostrup Skole. De har alle det til fælles, at de gerne ville have haft deres barn på Nordvangskolen, men i stedet fik børnene plads på Vestervangskolen.

I efteråret blev forældrene af Glostrup Skole spurgt, hvilken afdeling, de ønskede for deres børn. her svarede forældre til 68 børn, at de ønskede Nordvangskolen. I efteråret blev det i kommunalbestyrelsen vedtaget, at der skulle oprettes to klasser med højest 22 elever i hver på Nordvangskolen. Det betyder altså, at 24 elever ikke fik opfyldt deres ønske.

En af de forældre er Charlotte Wøhlk, der bor få hundrede meter fra Nordvangskolen på Nordvangs Allé

– Jeg har virkelig ondt i maven over det. Jeg har forsøgt ikke at tænke over det. Min datter kan ikke være selvkørende før om fem-seks år. Havde vi fået Nordvangskolen, havde jeg kunne sende mit barn 200 meter ned af vejen, så skal hun lige dreje til venstre, så står der nogle og tager imod hende. Jeg kunne forstå, hvis jeg boede midt mellem to skoler, men jeg bor på Nordvangs Allé, ikke Vestervangs Allé, siger hun.

Min datter går i Børnehave Solvangen. Hun er det eneste barn derfra, der ikke har fået opfyldt sit ønske og kan ikke følge sine legekammerater, da de har fået plads på Søndervang og Nordvang.

Charlotte Wøhlk

For hende vil det ende med at blive en lidt større logistisk opgave at aflevere to børn. Hun mener ikke, det er sikkert at gøre det på cykel.

– Særligt krydset ved Mellemtoftevej og Ringvejen er farligt. Prøv at forestille dig en halvmørk morgen på vej til skole med et usikkert barn. Det kan jeg ikke overskue, siger hun.

Det bliver derfor i bil, hun skal aflevere børn.

– Først skal jeg aflevere lillesøster i dagpleje 500 meter væk fra min bopæl, derfra skal jeg køre over to kilometer i modsatte retning mod Vestervang og så tilbage til huset for at stille bilen og tage en 15 kilometers cykeltur mod arbejdet. Både jeg og min mand arbejder inde i byen, hvor der ikke er parkeringsmuligheder, siger hun.

– Ring 3 er et stort byggerod, og det vil den være i en lang periode fremover. Det er jo umuligt at aflevere børn i bil og samtidig nå på arbejde i bare nogenlunde tid, supplerer Malene Arvid, der også er udfordret på den front.

Charlotte vurderer selv, at hendes datter skal op i cirka femte klasse, før hun er stor nok til selv at cykle i skole til Vestervangskolen.

Flyttede væk

Cirka hundrede meter tættere på Nordvangskolen end Charlotte Wøhlk bor Ane Falk Mouritsen. Hun havde også søgt plads på Nordvangskolen til sin søn og havde i første omgang fået tilbudt plads på Vestervangskolen. Det var hun ikke tilfreds med.

– Det handler om skolevejen. Vi var ude at cykle turen i går. Det er ikke en god skolevej, sagde hun, første gang hun talte med Folkebladet.

Ligesom Charlotte Wøhlk var det særligt krydset Mellemtoftevej og Ringvejen, hun var bekymret for.

Hun har også haft kontakt med en del andre forældre, der står i samme situation. Blandt andet talte hun med et forældrepar, der boede skråt overfor. De havde også et barn, der var blevet tilbudt plads på Vestervang i stedet for den nærliggende Nordvang.

– Naboerne satte huset til salg, da de fandt ud af, at de ikke kunne få deres barn på Nordvang, fortæller Ane.

Anes søn stod på venteliste til Nordvangskolen og i sidste uge opstod der en ledig plads, så han nu kommer på den nærliggende skole.

Det giver håb for Charlotte Wøhlk, der dog ikke kan få oplyst, hvor hendes barn står på ventelisten.

– Jeg bor 100 meter sydligere, så må jeg være den næste på den top-hemmelige venteliste. Det er frustrerende, at venstelisten ikke er gennemsigtig, ligesom man gør med så mange andre ventelister. Så ved man godt, der kan komme hastesager ind, men som det er nu, kan de jo bilde os hvad som helt ind. Der er noget lumsk ved hele forvaltningen af indskrivningen, siger hun.

Ingen kendte venner

Ud over, at skolevejen bliver lang og besværlig, er Charlotte Wøhlk også bekymret for, at datteren skal starte i skole uden at kende andre børn.

– Min datter går i Børnehave i Solvangen. Hun er det eneste barn derfra, der ikke har fået opfyldt sit ønske og kan ikke følge sine legekammerater, da de har fået plads på Søndervang og Nordvang, siger hun.

En anden af mødrene er Malene Arvid. Hun bor tæt ved Solvangsparken, hvor hendes dreng leger med de andre drenge fra området. De har stort set alle sammen fået plads på Nordvangskolen, fordi de har søskende der. Malenes dreng skal dog på Vestervang.

– Børnenes trivsel har overhovedet ikke nogen betydning. I hele Solvangskvarteret er der to børn, der har fået plads på Vestervang. Alle vil jo gerne have klassekammeraten i baghaven. Hvorfor er det, at de ikke må det?, spørger
hun.

En strategi

Efter forældrene fik afslag til Nordvangskolen, har de brugt en del tid på at sætte sig ind i, hvordan eleverne bliver fordelt på skolerne.

For eksempel har de fundet ud af, at hvis de havde søgt Skovvangskolen i første omgang, havde de fået plads der. Men efter de overskydende elever fra Nordvangskolen og Søndervangskolen er blevet fordelt, var der ikke længere flere ledige pladser på Skovvangskolen.

Forældrene overvejer derfor, om de
skal søge taktisk, når de mindre søskende skal starte i skole.

– Vi havde kun mulighed for at sende ét ønske. Hvis det så ikke kan lade sig gøre, så tager jeg da Søndervang, hvor jeg selv har gået i skole. Men fordi jeg ikke har valgt den, så jeg kan ikke komme på venteliste. Så man skal være strategisk for at ramme en skole, hvor der er plads. Ellers bliver du flyttet til den afdeling, hvor der er et kæmpe hul, siger Charlotte Wøhlk.

Håber på løsning

Forældrene håber, at der kommer en løsning for deres børn.

– Hvis man så lidt bort fra klassekvotienten, ville man kunne løse problemet, siger Malene Arvid.

– Jeg kan godt forstå, at man forsøger at gøre klasserne mindre. Men med så mange ulykkelige forældre, vi har nu, kunne man ikke fra kommunens side på den korte bane lægge op til en løsning, hvor klasserne øges fra 22 til 24 eller 26, og så herefter finde en mere langsigtet løsning. Hvert år er der enkelte børn, som går 0. klasse om, nogle flytter fra kommunen eller søger privatskole, og så ender vi måske alligevel på 22 elever, når de starter i 1. klasse, supplerer Charlotte
Wøhlk.

Forældrene mener, at man burde fordele pladserne anderledes, end man gør i dag, så man starter med at fordele eleverne til den nærmeste skole, og hvis der så er ledige pladser, kan de fordeles efter forældrenes ønsker.

– Man skal lave et system, der er forudsigeligt og sikkert. Man sidder og tænker, skal jeg vælge strategisk eller det jeg gerne vil have? De burde kigge på afstand af alle elever og så tage forældreønsker i det omfang, det er muligt, siger Ane Falk Mouritsen.

Derudover mener de, at forældrene burde sende deres ønsker ind tidligere, så politikerne kan beslutte at oprette klasser ud fra forældrenes faktiske ønsker og ikke ud fra en prognose, der alligevel ikke holder.

– De laver prognoser ud fra de gamle distrikter, uden at tage højde for, at der er nogle, der har søskende på en afdeling. Det er da fuldstændig godnat, at de skal træffe beslutninger på det grundlag. Der er da ikke nogen, der vælger, at deres børn skal krydse Ring 3, når der er frit skolevalg, siger Malene Arvid.

Forældrene er ikke interesserede i en løsning, hvor en bus samler deres børn op og kører dem til Vestervangskolen.

– Som forældre vil man gerne have en tilknytning til skole og vise sit barn, at det er spændende og interessant at komme ind på skolen. Det gør man ikke, hvis der kommer en bus og henter barnet, og man aldrig ser klasselokalet. Jeg ville synes, at det ville være ærgerligt at miste den tilknytning, siger Ane Falk Mouritsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top