fbpx
Piet Papageorge (V): Skolepolitikken er et kompromis
Piet.jpg

Foto: Jesper Ernst Henriksen

Venstres gruppeformand, Piet Papageorge, fik heller ikke sin drøm om udskolingsmodel opfyldt. Arkivfoto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Piet Papageorge mener, at der bliver lyttet i Venstres gruppe, men det er ind i mellem nødvendigt med en afstemning. Selvom han gerne står på mål for den nuværende udskolingsmodel, understreger han også, at den netop var resultatet af et kompromis

Piet Papageorge er gruppeformand for Venstres gruppe i kommunalbestyrelsen. Han vandt i december afstemningen om at blive Venstres spidskandidat til det kommende kommunalvalg mod netop Marlene Frandsen.

Han fik meldingen onsdag aften om, at Marlene Frandsen meldte sig ud af Venstre. Han kan ikke genkende hendes billede af en gruppe, hvor der ikke bliver talt om tingene.

Jeg synes, vi er gode til at tage debatten og drøfte sagerne, men det er heller ikke sådan, at vi tærsker langhalm i diskussionerne. Hvis en enkelt person har et standpunkt, som er anderledes end resten af gruppen, så bøjer man sig. Det er vi mange, der har gjort.

Piet Papageorge (V)

– Det er ærgerligt, hun ikke har følt sig hørt. Det Venstre, jeg kender, er et Venstre med højt til loftet, og langt til døren. Vi diskuterer tingene internt, men vi er også et ansvarligt parti, der har været en del af flertallet i 10 af de sidste 11 år. Derfor er vi nødt til at agere som en gruppe. Derfor skriver alle kandidater under på en erklæring om, at hvis vi ikke kan tale os til rette, så stemmer vi om tingene. Det synes jeg er meget rimeligt i et demokrati, siger han.

Og ind i mellem er det nødvendigt med en afstemning:

– Jeg synes, vi er gode til at tage debatten og drøfte sagerne, men det er heller ikke sådan, at vi tærsker langhalm i diskussionerne. Hvis en enkelt person har et standpunkt, som er anderledes end resten af gruppen, så bøjer man sig. Det er vi mange, der har gjort, siger han.

Et kompromis

Et af de punkter, hvor Piet Papageorge også var nødt til at bøje sig, var netop på valget af udskolingsmodel.

– Jeg mener stadig, at en udskolingsskole er den bedste løsning. Men jeg må konstatere, at det er der ikke et bredt flertal for i kommunalbestyrelsen, som skolen fortjener. Jeg kunne sagtens have sat mig ned og sagt, at jeg ikke vil være en del af noget skoleforlig. Jeg og Venstre har i stedet søgt den indflydelse, vi har kunnet, siger han og uddyber:

– Der er på Glostrup Skole to store udfordringer. Den ene er tilslutningen til Vestervang. Den anden er udskolingsmodellen. Grunden til, at jeg stadig er fortaler for en udskolingsskole, er, at den løser begge dele. Det er der ikke flertal for, og derfor har vi indgået et komprosmis. Det kan jeg sagtnes se mig selv i øjnene med.

Der er på Glostrup Skole to store udfordringer. Den ene er tilslutningen til Vestervang, og den andet er udskolingsmodellen.

Piet Papageorge (V)

Et af Marlene Frandsens kritikpunkter er netop, at man ikke lytter nok til forældre, der har ønsket en anden afdeling af Glostrup Skole end Vestervang, men alligevel får deres børn på Vestervang til sommer.

– Vi har gjort Vestervang til en profilskole med fokus på idræt og sundhed. Der er et stærkt lokalt råd, der er med til at vende de negative fortællinger. Skolebestyrelsen har netop orienteret om, at det, der bliver gjort virker for dem, der er der. Nu skal de gode historier så ‘bare’ ud til hele Glostrup. Den model evaluerer vi om lidt over et år, når vi har tallene fra den næste indskrivning. Hvis ikke vi lykkes, må vi tage beslutningen op igen, siger Piet Papageorge.

Han understreger, at man ikke kan lave modeller, hvor alle forældre får opfyldt deres ønsker.

– Der er plads til de klasser, der er. I oktober tog vi en beslutning om, hvor mange klasser, der skal være på hver matrikel. Det er klart, at alle ikke kan få deres vilje. Det vil man ikke kunne, lige meget hvad man gør. Hvis vi vil have flere forældreønsker opfyldt, kunne vi dispensere fra vores aftale om max 22 elever i klasserne. Det har vi gjort én gang, det vil vi ikke. Venstre gik til valg på max 22 elever i klasserne, og det er blevet gennemført, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg synes, det er det mest rigtige. Det sikrer bedre inklusion og mere ro i klasserne. Det er med til at gøre Glostrup Skole bedre, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top