fbpx
Online-oplæg fra hjerteforeningen
87b9ba81-017b-4430-9166-d21075921fff.jpg

Foto: Kristian Brasen / Hjerteforeningen

Anne Kaltoft, der er administrerende direktør i Hjerteforeningen, indleder generalforsamlingen i lokalafdelingen for Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup og Albertslund Kommuner med at foretælle om foreningens landsdækkende indsats. Foto: Kristian Brasen / Hjerteforeningen
HELE OMRÅDET. Når hjerteforeningen holder digital generalforsamnling, sker det blandt andet med et oplæg fra direktør Anne Kaltoft

Som alle andre forsamlinger i denne tid, er Hjerteforeningens generalforsamling også nødt til at foregå digitalt.

Formanden Jann Larsen for Hjerteforeningens lokalafdeling for Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup og Albertslund Kommuner håber, at det kan få endnu flere til at deltage.

Den lokale afdeling af foreningen har derfor fået hele Hjerteforeningens administrerende direktør, Anne Kaltoft, til at indlede mødet. Hun vil tale om foreningens landsdækkende indsat for at bekæmpe hjerte-kar-sygdomme, støtte patienter og reducere dødeligheden som følge af hjertesygdom.

Hjerteforeningen har en del medlemmer, der er lidt oppe i årene. Derfor er foreningen klar med en udførlig vejledning og teknisk assistense til de medlemmer, der har brug for det.

Generalforsamlingen finder sted den 24. februar kl. 19.00 via Zoom, man kan tilmelde sig på hjemmesiden lokal.hjerteforeningen.dk/glostrup/ og alle er velkomne til at høre Anne Kaltoft fortælle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top