fbpx
Kvælertag på 14-årig gav 40 dages fængsel
2021-02-21_at_16-28-14_DJI_FC7303_DJI_0440x.jpg

Foto: Robert Hendel

En 40-årig mand blev i sidste uge idømt 40 dages fængsel for en episode, der foregik i Albjergparken i begyndelsen af oktober 2020. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Fredag eftermiddag blev en 40-årig mand kendt skyldig i et overfald på en 14-årig dreng i Albjergparken. Ifølge mandens forsvarer var der dog tale om en civil anholdelse. Anklageren og domsmandsretten var enige om, at manden havde begået vold mod den 14-årige dreng. Det kostede manden 40 dages fængsel

Det kan være nødvendigt at gribe ind, hvis nogen begår noget ulovligt. Omvendt kan det få alvorlige konsekvenser, hvis indgrebet bliver for voldsomt. Det må en 40-årig mand sande, efter at Retten i Glostrup fredag idømte ham 40 dages fængsel for vold begået mod en 14-årig dreng i Brøndby Strand i oktober 2020.

Offeret havde sammen med en jævnaldrende kammerat kastet sten mod et af de tre højhuse, der snart skal rives ned, og det fik den 40-årige mand til at henvende sig til de to teenagedrenge. De to drenge stak derfor af fra manden, da han forsøgte at konfrontere dem.

– Vi ved godt, at vi ikke må lave det, vi laver, lød det fra den 14-årige, da han i retten blev spurgt, hvorfor de to drenge forsøgte at løbe væk fra manden.

Den 40-årige mand fik dog fat i begge drenge, og det er det forløb, de to parter var uenige om, da sagen i fredags skulle afgøres i retten. Ifølge de to drenge tog manden kvælertag på den ene af drengene, men det nægtede den 40-årige mand.

Han erkender, at han tog fat i de to drenge, men nægter at have taget kvælertag. Ifølge mandens forsvarer var der dog tale om en civil anholdelse.

Ifølge den tiltalte mand var ingen af de to drenge truende på noget tidspunkt, og anklageren ville derfor vide, hvorfor han holdt fast i dem.

– De ville ikke med, lød svaret.

Han forklarede, at han blev sur over, at de udøvede hærværk. Derfor tog han fat i deres trøjer, men han understregede flere gange, at han ikke tog kvælertag på den ene af drengene.

Mødtes for at tale ud

Hvad der helt præcist foregik den aften i Albjergparken ved kun de tre implicerede parter, men da den ene af drengene kom hjem, havde han mærker i nakken og på ryggen, som stammede fra episoden.

Det fik hans mor til anmelde episoden til politiet. Samtidig lagde hun billeder af skaderne op i en lokal Facebook-gruppe, hvor hun også forklarede, at drengene var chokerede og græd efter mødet med den 40-årige mand, der sad anklaget i sagen.

Det viste sig, at den 14-årige drengs mor perifert kendte den 40-årige mand. Derfor tog hun fat i hans mor og fik arrangeret et forsoningsmøde på parkeringspladsen foran højhusene, hvor de kunne få snakket ud om episoden. På mødet deltog den tiltalte mand, hans mor, den forurettede dreng og hans mor.

Forsoningsmødet fik i første omgang den forurettedes mor til at ringe til politiet for at trække anmeldelsen tilbage, men hun ombestemte sig, og derfor endte sagen alligevel for retten.

Såede tvivl om vidners udsagn

Under vidneforklaringerne fra de to drenge, blev den tiltalte ført ind i et tilstødende lokale. Her kunne han høre drengene svare på spørgsmål fra både anklager og forsvarer, men de kunne ikke se den tiltalte mand.

Især den ene dreng virkede nervøs, da han skulle forklare sig og tårerne trillede ned ad kinderne på ham, mens han fortalte, at han var bange for manden.

De to drenge kom med modstridende forklaringer på et enkelt punkt, nemlig på spørgsmålet om, hvorvidt de havde kastet med sten. Anklageren mente, at det skyldtes, at de var påvirkede af episoden, mens forsvareren mente, at den ene af drengene var påvirket af, at han talte usandt. Ifølge forsvareren kunne der derfor sås tvivl om, hvorvidt de forurettedes oplevelser var sande, eller om de var opdigtede.

– De har ikke smadret noget som helst, siger de, men det passer jo ikke. Jeg forstår godt, at de ikke vil fortælle om, at de har smadret ruder, sagde forsvareren i sin procedure med henvisning til de to drenges modstridende forklaringer på spørgsmålet om, hvorvidt de havde kastet med sten.

Anklageren argumenterede dog for, at der var gode beviser, der underbyggede de to drenges forklaringer på alle andre punkter, mens der ikke var dokumentation, der kunne understøtte den tiltaltes version af sagen.

– Billederne viser tydelige mærker og skader, der ikke er opstået af sig selv, lød anklagerens argument for, hvorfor den 40-årige skulle dømmes for vold.

Værgeløse ofre

I sin procedure understregede anklageren, at det var en skærpende omstændighed, at der var tale om vold mod værgeløse ofre, og at volden fremstod umotiveret.

– To ofre på henholdsvis 13 og 14 år på en mørk aften i oktober ved en forladt bygning. Det i sig selv taler for skærpet straf. Det er ikke bagatelagtig vold, lød det fra anklageren.

Hun mente dog, at det var en formildende omstændighed, at den 40-årig ikke var tidligere straffet, og at han havde indvilget i et forsoningsmøde med den ene af drengene. Den 40-årige mands forsvarer mente derimod, at hans klient skulle frifindes helt.

– Der er tale om en civil anholdelse, og det er ikke strafbart. Min klient har gjort en god indsats som borger, lød forsvarerens modsvar.

Ifølge forsvareren havde den 40-årige mand udelukkende taget fat i nakken på de to drenge, fordi de udøvede hærværk.

Den tiltalte mand i sagen fortalte kort før voteringen, at han var ked af hele sagen.

– Jeg føler mig som et offer. Jeg har snakket sandt i dag, og det er der to, der ikke har. Nu risikerer jeg, at mit liv bliver ødelagt, fordi de har begået hærværk, lød det fra den tiltalte, da han fik det sidste ord i sagen.

En enig domsmandsret troede dog mest på de to drenge og kendte manden skyldig det forhold, der vedrørte kvælertaget på den ene af drengene. Her lagde retten vægt på de objektive beviser, som ankageren havde fremlagt i sin dokumentation af forholdet.

I strafudmålingen lagde retten vægt på, at der var tale om en forseelse mod et barn, der var begået af en person, der var væsentligt større.

– Det havde måske set anderledes ud, hvis de to parter havde været jævnaldrende, lød det fra dommeren i sagen om straffen på 40 dages fængsel.

Efter et kort øjeblik med sin forsvarer valgte den 40-årige mand at tage sig 14-dages betænkningstid til at finde ud af, hvorvidt han ville acceptere eller anke dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top